07. januar 2007
I fredags kom gravstenen tilbage, forsynet Mor Annas navn og ligger på sin plads igen. Godt at det sidste praktiske er ordnet. Nu er der ro på det hele. Tak til Hanne og Ole for de smukke roser.
20. december 2006
Så oprandt dagen hvor Mor Anne kom i jorden. I eftermiddag kunne jeg sænke mors urne ned på Søndermarkens Kirkegård. Det var meget bevægende og den endelige afslutning på hendes lange liv. Nu er hun ved siden af sin mand og datter og det er trygt og godt. Vi havde en lille krans med og 3 lys, som brænder i mange timer og dem skifter vi ud den 24.12. Hullet bag lys og krans kan måske forvirre - det er fordybningen, hvor gravstenen normalt ligger - den er for tiden hos stenhuggeren. Urnen er lige under kransen.
At vi savner hende er sikkert. At det er så uafvendeligt, er svært at forstå. Selvom Mor Anna var svækket de senere år, så VAR hun her jo, kunne besøges så ofte vi ville og kunne og hun gav altid udtryk for sin glæde over at få besøg, selvom de ind imellem kunne være korte. "Jamen, bare det at I kommer" var en bemærkning hun ofte anvendte.
Tak til alle, som gav sig tid til at besøge Mor Anna, også de sidste år, både fra nær og fjern. Selvom hun ikke huskede det kort tid efter, var vi altid helt sikre på, at hun var glad i nuet over besøget, og det var det vigtige for hendes tilværelse. Sådan oplevede vi det selv, de mange gange vi var på visit.
Endnu engang tak til alle I gode mennesker på Margueritten, som var med til at gøre Mor Annas sidste år gode og værdige.
..................................................................................
16. december 2006
Dagen i dag blev både god og lidt mærkelig. Meget og dybt vemodigt, tankevækkende. Hvad var det der skete for 2 år siden med stor glæde og i dag?
Personalet på Margueritten havde i den forgangne uge lavet underværker. De havde stort set tømt Mor Annas bolig og fordelt alle møbler med rund hånd til både fællesarealer og specielt til Hanne, som er lykkelig for at have fået et hjem, hvor møblerne danner en god ramme for hende. Vi takkede nej til at kigge ind til Hanne - det ville nok have været en for stor mundfuld. En dejlig følelse er det, at bevæge sig rundt i huset og opleve alle de ejendele som dannede rammen om vores oprindelige hjem på Frederiksberg og som nu er i fuldt brug til glæde for mange. Kunne vi ønske mere? Vi mener nej.
At dagen ikke blev helt så vemodig, trods alt?
Vi blev ”beordret” til at deltage i dagens frokost for alle og der var en lys og let stemning ved spisebordet. Vi kan ikke takke Alice og Annie nok for deres medfølelse og venlighed. Det varmer meget. Alice brugte løs af sin dejlige og kontante humor og det var befriende.
Billederne taler for sig selv. Det første er taget i november 2004, før vi kunne indrette stuen og de efterfølgende er fra i dag. Tænk at 2 år kan gå så hurtigt. Vi glæder os over, at have SÅ mange gode minder derfra og vil besøge Margueritten ofte for at bevare kontakten til de mange søde mennesker derovre.
Billedet er fra november 2004 - før indflytningen
Billederne er fra i dag - helt tomt igen efter 2 års tilværelse - det er næsten ikke til at tro!
Døren er nu lukket for sidste gang.
9. december 2006
I dag tog vi de store skridt og fik taget hånd om Mor Annas bohave. Følelserne blev holdt i ave og ved hjælp af Kirsten fra Margueritten blev det bestemt, at næsten alt kunne anvendes i huset, af specielt en anden beboer, som var flyttet ind uden næsten noget som helst, og det hun har, er i en sørgelig forfatning.
Derfor er det med glæde for os, at Margueritten vil modtage det meste og for Margueritten en glæde at kunne løse problemet hos den anden. Det er en god tanke, at næsten alt bliver i samme hus.
I løbet af den kommende uge bliver der flyttet om af personalet og det sidste køres bort på næste lørdag, hvor vi så samtidig henter de ting vi ønsker at få med hjem.
Alt andet lige, var det med stor lettelse at der blev taget disse beslutninger og et stort tak til Kirsten for hendes engagement.
1. december 2006
Det er næsten ikke til at tro.
I dag, for 2 år siden, hentede vi Mor Anna på Ældrecentret på Frederiksberg og hun kunne flytte ind i sin dejlige, nye bolig på Sophienborg Plejecenter - afsnit Margueritten og i går måtte vi den tunge tur til Skansekapellet i Hillerød, hvor hun blev bisat. Det er helt ufatteligt at disse datoer falder sådan sammen.
I går, for 2 år siden, skruede vi med SÅ stor GLÆDE og stolthed de sidste skruer sammen i boligen, så Mor Anna kunne flytte ind i sit eget bohave dagen efter og det blev en meget stor dag. Billedet er fra mors ankomst for 2 år siden.
Klik på billedet for forstørrelse
Bisættelsen i Skansekapellet blev meget, meget smuk og naturligvis forfærdelig vemodig. Vi kunne glæde os over at hilse på mange kære familiemedlemmer og venner og ikke mindst på Anne fra Margueritten og Kjeld, tidligere pårørende til mor Annas medbeboer Bodil. Dejligt at de også brugte af deres tid til at dele denne højtidelighed med os.
At vi var så heldige at få kontakt til sognepræst Hanne Lundsgaard kan ikke beskrives. Tak til Bjarne Jensen. Ved samtalen dagen før bisættelsen var Hanne dejligt imødekommende, medfølende og forstående. Vi havde en god time (godt og vel) sammen og hun holdt en prædiken for vores Mor Anna, som vi ikke kan glemme. Sød, hjertelig, personlig - bare så rørende dejlig, naturlig og uden den dysterhed, som vi har oplevet ved andre bisættelser / begravelser. Tak Hanne.
Hanne Lundsgaard
Det var bestemt at højtideligheden skulle slutte ved kapellet, men det kom helt bag på os at så mange kom, så vi ønskede at alle der ville, kunne komme hjem til os efter højtideligheden og det var en befriende oplevelse, efter det tunge farvel, at se så mange, unge som gamle i vores hjem, hvor der blev improviseret af alle med kaffe, brød, pålæg - ja hvad vi havde og kunne skaffe hurtigt. Det blev til et par MEGET dejlige timer med snak hen over generationer og nye/gamle bekendtskaber blev etablerede.
Det var meget tomt da døren var lukket efter at Mette og Carsten, der som de sidste var kørt, og vi 2 brødre og Lisbeth havde en stille aften.
Vi skal ikke glemme at takke familie, venner og jobs for de kærlige tanker og hilsener har modtaget.
I dag var Lisbeth og jeg inde på Søndermarkens Kirkegård på Frederiksberg, hvor mors bårebuketter var kørt ind for at ligge på fars "gemt-men-ikke-glemt" gravplads. Udsigt til det barndomshjemmet i højhuset!
Blev en ring sluttet i dag?
Fra barndomshjem til barndomshjem?
Jeg tror det.
......................................................................................................................................
26. November 2006
I går aftes kl. 23.00 måtte vores mor give slip og er her ikke mere. Hun sov stille hen uden smerter og under omsorgsfuld og kærlig pleje af personalet på Margueritten. Det var afslutningen på et langt liv og hvor hun endda opnåede at runde de 91 år i tirsdags den 21.11.2006. Svækket som hun var, var der ikke meget festivitas og vi tror ikke hun helt opfattede hvad dagen betød. Mor har forladt Margueritten og er kørt i kapellet i dag kl. 14.00.
Vi vil altid tænke tilbage på de sidste 2 år på Margueritten med glæde. Her har det været godt at komme og vide, at personalet både er kompetent og kærlige overfor deres beboere. Et stort tak til alle dem, som gjorde så meget for at mor kunne få en så god tilværelse som hun fik.
Disse lys tændte vi i aftes kl. 23 og nu kl. 15.10 i dag brænder de stadig til minde om vores mor.
Den planlagte julefrokost den 5. december gennemføres, dog uden os. En del af maden er tilberedt her i huset og bliver overladt til Margueritten og vi håber de alle får en hyggelig og god aften.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------
08. NOVEMBER 2007
Som situationen er blevet, ser vi i øjnene, at den planlagte frokost ikke bliver til noget, eller uden vores deltagelse, da Mor Anna skranter meget og er meget svækket. Alderen trykker for alvor og hun er nu meget træt og sengeliggende det meste af tiden.
27. oktober 2006
Der er god tilslutning til arrangementet og det bliver hyggeligt at forberede maden. Indkøbslister er lavet og heldigvis er der weekender endnu, så det skal nok gå. Helt spændende bliver det at kunne anrette og servere maden på det gamle porcelæn Hjertegræs fra vores hjem. Det er i nu Marguerittens eje med tak til de pårørende til husets beboere. Det bliver en helt speciel oplevelse. Tænk at det kommer i brug igen. Det er noget at se frem til. Vores mor har jo serveret mange, velsmagende middage på disse fade og tallerkener.
Vi håber og tror det hele klapper og glæder os til at at dagen oprinder og vi får det rart sammen i decemberhyggen.
23. oktober 2006
Om vi kan lide det eller ej, nærmer julen sig hurtigere og hurtigere. Vi har luftet ideen, sammen med Anne, om at lave en fælles julefrokost på Margueritten med deltagelse af de boende, med pårørende og så meget personale, som kan deltage, så vi forhåbentligt får en god aften, som ved de tidligere sammenkomster.
Jeg holder jo, som mange ved, meget af at stå i køkkenet og vi tilbyder at stå for al maden (bortset fra Henriette sildene, som er Annes speciale) og forberedelser - dog håber vi på hjælp med borddækning, julepynt og ikke mindst med oprydning, når alle er mætte og trætte så det ikke ligner en ruin, når vi er på vej hjem.
Julefrokosten på Margueritten 5. december 2006 Sild, Henriette Kogte æg Rødkål, hjemmelavet Sylte, hjemmelavet m/rødbedetern og sennep Flæskesteg, lun, m/rødkål og surt Rullepølse, hjemmelavet m/løgringe og italiensk salat Æbleflæsk, lunt Ost: Brie Godt brød Vand, øl
Se opskrifter her
Det bliver lidt sejt, at komme hjem fra Gran Canaria lørdag den 2. december efter en uges ferie med, forhåbentligt, dejligt vejr, og så stille op med en frokost nogle få dage senere. Det skal nok holde pulsen lidt oppe, som vi kan lide det.
;-))
Siden sidste fællesaften er Bodil desværre gået bort, og blev bisat i lørdags ved en smuk højtidelighed fra Skansevejens Kirkekapel. Gitte og Kjeld, de nærmeste pårørende til Bodil, er naturligvis med på listen over ønskede deltagere og vi håber meget, at de også kommer.
.....................................................................................................
20. September 2006 - kl. 00.30
Hvordan gik dagen, aftenen? Godt, rigtigt godt med alt det praktiske. Som lovet af DMI var vejret tilpas godt.
Alle dukkede op, næsten - desværre ikke Maj, som måtte melde afbud grundet sin akut syge søn.
Forberedelserne havde stået på fra morgenstunden herhjemme med de sidste indkøb og så bare - ja bare at forberede og tilberede hvad vi havde sat på menuen. Endnu engang havde jeg skudt over målet hvad angår forventninger om, hvor meget hver især kan spise. Vi fik spist rejerne, grillspydene, en del af kyllingelårene, majs og masser af salat. En dressing, som bragte glæde. Den er ganske enkel at lave. Se opskriften her: Dressing. Der var bred opbakning om den økonomiske fordeling af omkostningerne blandt os pårørende og endnu engang var det en glæde, at personalet deltog talrigt i forhold til fritid.
Vi startede selv omkring 15.30 på Margueritten med de sidste forberedelser. Keld kom og var med ved grillen og omkring kl. 17 var vi fuldtallige. Mor Anna var, som forventet, meget forvirret over de mange mennesker og det er ikke godt at opleve sin mor i en hjælpeløs situation, hvor alt er meget forvirrende og usammenhængende. Det kan være svært at takle og i aften var det altså svært. Hvor er hun blevet af? Hvorfor kender hun ikke Lisbeth - lige pludseligt? Hvad sker der i hendes hjerne. Det var tydeligt, at hun var langt tilbage i sit sind - tilbage i Aarup, hos sin far og mor. Måske flygter hun ind i sig selv, når hun ikke kan overse, hvad der bryder dagligdagen? Vi tror helt sikkert, med erfaringen fra tidligere sammenkomster, at for mange mennesker bestemt ikke er af det gode.
Aftenen blev, trods alt, god og lang. Vi havde en god snak med Mette om aftenens forløb og mors situation, da alle andre var taget bort.
Dan er bare sådan en kapacitet med sin humor, alvor, menneskekundskab og med sit overblik over, hvornår der skal gives en hjælpende hånd. Han er en stor hjælp for Preben - der er rigtigt tryg ved ham, og Dan trådte også omgående til , da det blev for svært for Mor Anna. Han og Mette klarede suverænt situationen.
Maden bekom alle vel og mere kunne ikke ønskes. Der var en rigtig god og hyggelig stemning ikke mindst fordi vi alle i dag kender hinanden. Billederne taler forhåbentligt lidt for sig selv. Anne er en rigtig god sparringspartner omkring arrangementer og i det daglige og kom i sin fritid sammen med Flavia og Solveig, Bashia og Signe. Alle trak på samme hammel og da der viste sig tegn på opbrud, tog alle del i oprydning og opvask, så vi kunne efterlade Margueritten i samme stand, som før vi alle ankom.
Klik på billeder for forstørrelse
Kjeld ved grillen
Lisbeth og Mor Anna
Flavia og Basheir
19. September 2006
Så er det dagen før at vi alle skal mødes. Der er dejlig, stor opbakning til arrangementet. Inkl. de 8 beboere på Margueritten, bliver vi i alt 30 deltagere og det er rigtigt flot. 8 fra personalet - det fleste i deres fritid og 12 pårørende. Vi har påtaget os stå for hele arrangementet, da vi bor tæt på og de andre pårørende har haft det lidt svært med kalenderne, men det går helt fint. Selv vejrudsigten ser ganske lovende ud.
Her er lige en indkøbsliste - foreløbig:
Det bliver lidt spændene at se hvordan det hele forløber. Jeg selv tager en fridag og Lisbeth en ½ dag, så det skal nok komme til at rulle. Lur mig, om ikke der kommer et par ord og billeder fra aftenen. ;-)
27. juli 2006
På baggrund af vores forårsfest, som beskrevet under den 17. maj, er det naturligt at lave en tilsvarende sommerfest - grill-aften og den er foreslået til 20. september, som måske er lidt sensommer, men der er mange kalendere, der skal passe samme. Henvendelse til ledelsen af plejecentret gav den triste besked, at der ikke er penge til sådanne aktiviteter, så skal det gennemføres, så må det være de pårørende som skal stå for hele arrangementet.
Planlægning, økonomi, invitationer til pårørende etc..
Kun det personale, som har vagt på selve dagen må give en hjælpende hånd med - andre må møde i deres fritid - ingen betaling for arbejde ud over naturlig arbejdstid. Alle er naturligvis inviteret alligevel
Vi (pårørende) klarer det naturligvis selv og får en hyggelig aften ud af det. Synd at resten af personalet måske ikke deltager som tidligere, men sådan er det bestemt.
Oplægget til den kommende grillaften ser sådan ud:
17. maj 2006
Før påske var der pårørendemøde på Margueritten og her blev det bl.a. aftalt, at vi skulle holde en forårsfest. Alle var hængt en del op og derfor blev den endelige dato sat til i dag, den 17. maj. Anne (personale) og jeg tilbød os som kokke og hurtigt fandt vi frem til at leverandøren skulle være Adamsens Fisk i Gilleleje. Vi lavede en fordeling, så vi her i huset skulle stå for saltstegte sild (lækkerier fra Bornholm) samt for fiskefrikadeller (Hannes gode opskrift) af laks med hjemmelavet remoulade.
Resten ville Anne med personale og beboere stå for og i lørdags kørte de i Marguerittens bus til Gilleleje for at "gøre køb".
Menukortet ser sådan ud:
Klik på menuen for forstørrelse
Vi var ret sikre på, at ingen ville forlade bordene, sultne.
Sildene blev lavet i rimelig tid og frosset ned og i går gik turen til Gilleleje for at indkøbe det kvantum laks, der skulle anvendes og fiskefrikadellerne blev lavet og lagt på køl til i dag. Der blev købt 2 kg laks og med ca. 50 gr. for hver, blev det omkring 40 stykker.
Remouladen stod Lisbeth for og jeg har ikke helt styr på andet end, at den smager tæskegodt og er fedtfattig. Opskriften kommer forhåbentligt snart her på siden. 8. september 2006 - her er den i al sin enkelhed: Remoulade
Vi blev i alt 30 deltagere og der manglede kun ganske få for at vi var fuldtallige - personale og pårørende, og det er dejligt at der dukker så mange op. Vi havde nogle gode, og mættende timer sammen og langsomt dryssede alle hvert til sit. Mor Anna har desværre ikke helt kontrol over hvad der sker, når vi er samlede så mange og er forvirret over, hvor det nu er hun skal sove - om vi også bor der, og viser modløshed og træthed. Alice tog sig godt af hende, da vi skulle køre og alligevel gør det ondt at skulle køre med en følelse af hjælpeløshed. Vi ved det - hun ER i gode hænder, men er en lille stakkel, som ikke kan finde sig selv i sådanne situationer.
Klik på billederne for forstørrelse og tekst.
26 November 2005
I søndags blev der holdt 90 års fødselsdag for mor. Vi havde den nærmeste familie samlet på Margueritten, hvor vi havde arrangeret fælles frokost, som var tilberedt herhjemme og bragt over til det dejlige fælleskøkken / alrum, hvor festen blev holdt. Alle beboere deltog sammen med personalet, som var mødt talrigt op, for at være med til at fejre den store dag. John havde taget turen med Iberia flyet, med mellemlanding i Madrid og han blev hjemme et par dage ekstra.
Det var en dejlig dag og dagen efter, som var selve fødselsdagen, blev også fejret med udpakning af gaver, læsning af breve og kort og stort kaffebord og ikke mindst - det store dannebrog var gået til tops i dagens anledning.
Hold musen over billederne for tekst
06. marts 2005: John landede til tiden og blev naturligvis hentet i Kastrup. Hjemme var grillen i gang med en berberi-and og ovnen var i gang med at stege en flæskesteg, så resultatet blev en forsinket julemiddag sammen med Mette, Cille og Carsten.
Søndag morgen / formiddag stod den på en mindre brunch og derefter gik turen til Sophienborg. Nej hvor blev Mor Anna glad for at se store "dreng" og det var bestemt gensidigt. Vi hyggede os gevaldigt i hendes bolig og spiste en god og lang frokost sammen med alle andre i fælleskøkkenet. Der var dækket godt op og mætte og glade kunne vi efter kaffen tage afsked og køre mod Espergærde for at besøge Mette og Carsten, så John også kan se, hvordan de har indrettet sig. Der blev også tid til en stor og meget interessant rundvisning på Coloplast, men det er jo noget helt andet.
Det er John til højre ;-)
02. marts 2005: Bror John kommer til Danmark, lørdag den 5. marts. Det er nok ikke for at opleve den nuværende danske vinter med storm og sne og frost, som jeg er sikker på han godt kan undvære. Han flyver med Kronerejser direkte fra Malaga og lander sent lørdag eftermiddag. Det bliver spændende når Mor Anna skal hilse på sin ældste søn i sine nye omgivelser og vi tror og håber på at det bliver en god oplevelse for alle. Personalet på Margueritten ser meget frem til at hilse på ham og har inviteret os alle til at deltage i frokosten på søndag. Herom senere ;-)
12. februar 2005 - Siden indflytningen har alle beboere manglet det sidste skab med hylder. Der var oprindeligt 2 skabe med bøjlestænger, men ingen hyldeplads. Det løste vi ved at bede Silvan skære hylder ud og vi ændrede det ene skab, så det fik hyldeplads. Endelig kom "hyldeskabet" i starten af februar, og ved at korte hattehylden ned, hvor den åbne garderobe var, blev der plads til det nye skab og dermed kunne det sidste komme på plads. Samtidig er der stadig en åben garderobe til overtøjet.
Margueritten har nu også fået styr på møblerne fra Magnoliavej til fællesstuen og hovedparten af de overskydende billeder er hængt op, både i fællesstuen og på fællesgangen. Det er nu så hyggeligt at kunne se billederne fra vores tidligere hjem hænge i mors nye omgivelser - Endda hænger et af billederne i rummet med postkasserne. Dejligt.
Rul ned i bunden og find nye billeder fra i dag 12. februar 2005.
2. december 2004 - Mor Anna flytter efter 66 år på Frederiksberg til Plejecentret Sophienborg i Hillerød den 1. december. Sophienborg er et helt nybygget plejecenter, hvor man begyndte indflytningen 1. oktober 2004 og i det afsnit hvor hun skal bo, startede indflytningen den15. oktober 2004. De sidste 50 år boede hun i "Højheden" som er lig med Magnoliavejs højhuse, på 10. etage.
Den nye bolig er i størrelse - ca. 35 m2 stue og et lækkert badeværelse på ca. 6 m3 - intet køkken, som det fremgår af beskrivelsen fra nedenstående udskrift af Sophienborgs hjemmeside.
Der var meget at flytte ud fra den gamle lejlighed og samtidig tage stilling til, hvad der kunne komme med til Hillerød og hvad der måtte afsættes. Vores held var, at de nye huse på Sophienborg er i underskud med hensyn til bohave og i Mor Annas hus, som hedder Margueritten, ville man med kyshånd tage imod en del af møblerne, som ikke kan være i lejligheden og det er dobbelt dejligt - både at slippe for at skulle realisere dem og at Mor Anna kan have sine øvrige møbler tæt på sin lejlighed. Vi har taget nogle billeder fra det gamle hjem og det nyindrettede. Se billederne i bunden af denne side. Vores tanke var og er, at indrette den nye bolig så den kan minde så meget som muligt om lejligheden på Frederiksberg og håber det er lykkedes nogenlunde.
Hele stemningen på Margueritten er dejlig positiv og huset er meget lyst grundet et stort antal vinduer og en høj fællesgang til lejlighederne, som er med mange vinduer foroven, der lukker meget dagslys ind. Personalet, som endnu ikke er fuldt ansat er søde og imødekommende og væsentligst - som vi ser det, tager de sig rigtigt godt af beboerne. I huset Margueritten hvor Mor Anna bor, er der 8 lejligheder og det er ikke opbygget som en institution. som bare opbevarer de ældre / gamle.
I øvrigt fyldte Mor Anna 89 år sidste søndag den 21. november. Vi holdt dagen her i huset og hun har ikke mistet sin appetit for god mad, skulle vi hilse at sige. ;-)
Nedenstående grundtanke adskiller sig fra traditionelle plejehjem. Her er en beskrivelse fra Sophienborgs hjemmeside:
Sophienborg – et leve- og bomiljø i Hillerød Kommune
Axel Jarls Vej 2 -12 (indkørsel ved Tulstrupvej 10),
3400 Hillerød
Tlf. 48299222
Margueritten, boenhed 10, Telefon: 48299229
1. oktober 2004 åbner Sophienborg, som er et nybygget plejecenter i Hillerød. Det er ikke kun byggeriet, som er nyt og moderne – også formen og strukturen er ny; Sophienborg bliver Hillerøds første leve- og bomiljø.
Hvad indebærer et leve- bomiljø?
Tanken med et leve- og bomiljø er at skabe et plejecenter, hvor beboerne bor i mindre bo-enheder, og hvor de har indflydelse på, hvordan deres hverdag skal tilrettelægges. I et leve- og bomiljø struktureres dagen efter beboernes behov, ønsker og individuelle formåen. Den enkelte beboer deltager i planlægningen af sin egen hverdag og bidrager aktivt til at udføre nogle praktiske opgaver. Udgangspunktet for et leve- og bomiljø er nemlig, at beboernes indflydelse og aktive deltagelse skaber trivsel og livskvalitet – for både beboere og medarbejdere.
Hvad er forskellen?
Et leve- og bomiljø bryder med traditionelle plejecentres struktur og opgavefordeling. På Sophienborg er der ikke fastsatte tidspunkter for fx personlig hygiejne, rengøring og tøjvask, og medarbejderressourcerne er ligeligt fordelt over alle de vågne timer. Det betyder, at opgaverne kan spredes over hele dagen, og det mindsker stressniveauet for både beboere og medarbejdere. Beboerne behøver ikke vente på, at medarbejderne bliver færdige hos de andre beboere, og medarbejderne skal ikke haste videre til næste beboer for at nå det hele inden for en bestemt tidsramme. Resultatet er, at begge parter får mere tid til hverdagsaktiviteter, samtale og nærvær.
Hvad opnår man?
Nøgleordet på Sophienborg er medbestemmelse. Beboerne har medbestemmelse og indflydelse på deres hverdag, præcis som de havde det, mens de boede i eget hjem. De skal selv træffe beslutninger, der vedrører deres fælles hverdag, fx menusammensætning, spisetider og fællesaktiviteter, og de skal være med til at tilrettelægge deres egen hverdag. Med medbestemmelsen følger en forventning om, at beboerne – i det omfang de kan – bidrager aktivt til at løse nogle af de daglige gøremål. Nogle kan og vil måske gerne klare rengøringen selv, men har i stedet brug for hjælp til at få læst den daglige avis, og det giver den fleksible struktur mulighed for.
Vælger man et leve- og bomiljø, får man altså er hverdag, som tager højde for den enkelte beboers ressourcer og ønsker. Men som til gengæld forudsætter, at hver enkelt beboer bidrager til fællesskabet.
Hvordan fungerer det rent praktisk?
På Sophienborg bor beboerne i egne 2-værelses lejligheder, der er organiseret i mindre bo-enheder med 9 lejligheder i hver og med et antal faste medarbejdere tilknyttet. Hver bo-enhed har et fælles køkken-alrum, hvor beboerne spiser frokost og aftensmad, og hver der plads til at fastholde og udbygge relationer beboerne imellem. Alles fælles beslutninger tages på gruppeniveau, og den enkelte bo-enhed opstiller en slags husorden for, hvordan hverdagen skal tilrettelægges hos netop dem. På den måde adskiller Sophienborg sig ikke væsentligt fra kollektivet som boform – alle skal yde til fællesskabet, og hver beboer bidrager med det, som han eller hun er i stand il.
Hvem er målgruppen?
Sophienborg henvender sig til nøjagtigt samme målgruppe som de øvrige plejecentre i kommunen. Der stilles altså ikke særlige fysiske eller mentale krav til de borgere, der flytter ind. Service- og plejeniveauet på Sophienborg er heller ikke anderledes end på andre plejecentre – forventninger om øget og mere vidstrakt pleje og service andre steder vil altså ikke blive indfriet.
Forskellen på Sophienborg og kommunens øvrige centre er en anderledes tilrettelæggelse af hverdagen. Beboere og medarbejdere gør i fællesskab boligen til rammen om livet, med alt hvad det indebærer af sociale relationer og praktiske gøremål.
Det skal bemærkes at billederne ikke yder byggeriet retfærdighed som det ser ud i dag. Byggeriet er færdigt indvendigt og der mangler ikke så meget før det er færdigt udvendigt, med mange spændende faciliteter og belysninger. Bl.a. bliver de nyplantede træer belyst hver især.
Vi vil forsøge, løbende, at komme med supplerende informationer omkring Mor Annas kommende tilværelse her på siden.
Træk musen over det enkelte billede og få beskrivelse - klik på billedet for stort format
12. februar 2005
Indretning og indflytning i november / december 2004
.
Startside | Ny Bærbar computer | Mor Anna
Dette Websted blev sidst opdateret 03. april 2008
