22. september 2013 |
|
09. april 2007 Påsken i år (de første dage) blev holdt med Morten og Maria, Cecilie, Mette og Carsten, her i huset. De to fra Århus kom torsdag og Morten lavede lige det el arbejde vi havde aftalt, så der blev tid til en bid mad og fødselsdagsgaver til begge. Maria fyldte år den 2.4 og Morten 16.4, så det blev slået sammen. Maria blev glad for trilogien af Leif Davidsen, som skriver mange gode og spændende romaner fra den gamle østblok. Leif Davidsen arbejdede i en årrække som journalist for DR i Moskva. Morten fik også sit ønske opfyldt - en helikopter, som vi andre legebørn holder meget af. Glæden var ikke til at tage fejl af og der gik ikke mange minutter, før den var i luften for første gang. Godt at der var leveret ekstra rotorblade med, da det går slemt ud over dem, når de knalder ind i det, der ikke giver efter. Der bliver også studset lidt planter ved nødlandinger, men de overlever sikkert, planterne. Til aften lavede Maria og jeg grøntsags suppe, som blev serveret med kold kartoffelsalat og en god frankfurter pølse for os andre ikke vegetarer. Det smagte altså godt. Langfredag stødte de sidste 3 til. Morten kører ræs med el drevne racerbiler i skala mål og han havde taget det hele med. Det fylder ganske godt i stuen. Han racerbil var virkeligt sat op til den helt høje fart og det viste sig, at den ikke havde plads nok til at accelerere igennem på det relativt lange lige stykke af den store P-plads. Hold fast, der var fart på. Også mange skægge situationer, hvor bremsen ikke slog til og vilde crash opstod. Carsten kom med sin Subaru rally model (el) og sin off roader (nitro) og så var der ikke meget andet i deres hoveder. Vi havde stablet et beskedent påskebord på benene og efter den, gik det løs udenfor med fart og sjov. • Sild m / karrysalat og kogte æg • Fiskefrikadeller m/remoulade • Små, lune frikadeller • Rullepølse m/Italiensk salat • Medisterpølse m/rødkål • Leverpostej m/ristet bacon • Lun ribbenssteg • Skinkesalat • Asparges, grønne • Parmesanost • Kold kartoffelsalat • Hjemmebagt rugbrød • Filonebrød • Smør, Læsø • Øl, Vand, Snaps Drengene var helt oppe at køre - udvekslede ideer, var på nettet for at finde ekstra viden og søge efter, hvad der kunne være endnu sjovere og så ellers ud at køre. Tekst til hver billede kommer under det store billede: En dejlig dag - aften, hvor vi havde det rigtigt sjovt. Sengetid kl. 1. Maria og Morten måtte tilbage til Århus lørdag middag, så resten af den dag blev ret stille. Påskedag (søndag) startede med Formel 1, som blev et meget spændende løb. Der blev brugt meget tid på at få reetableret hjemmesidens design, og resultatet kommer nærmere og nærmere. 2. Påskedag bliver sikkert en dag, hvor sindene indstilles på den kommende arbejdsuge, selvom den for de fleste bliver kort. Flaget er på halv til kl. 12.02 i dag grundet Danmarks besættelse, den 9. april 1940. Tænk - det er 67 år siden.
|
|
Top |
Dette Websted blev sidst opdateret 11. oktober 2007