Lige en lille solstråle –

Arrangementet med de mange deltagere er lykkedes over al forventning. Der er brugt mange timer på planlægning i det sidste halve år, kontakt med deltagere, opdeling i grupper af samme, håndtering af maksimum 50 deltagere, som sneg sig op på 104 i alt, indretning af lokale, audio, projektor, som skulle kommunikere med præsentationsprogram på bærbar, menuer (og vi spiste alle rigtigt godt) – ja meget, meget mere - det kunne nok give lidt kriller ind imellem.

Hvad er der overset  - glemt?

I mandags ringede de fra Sverige og fortalte at der også lige skulle bruges en gangbarre til træningen. En gangbarre – hvor finder man dog sådan en fætter lige nu og her. Ringe til forskellige leverandører, men låne eller leje – kan ikke lade sig gøre. Lidt højere tryk på blodkammeret.

Nå, ja. Ringede de nærmest liggende kunder for at låne og måtte helt til Bandagist Syd i Esbjerg (tak Ketill). Her kunne jeg låne en og fik fat i en vognmand, som fluks kunne køre den til Middelfart og returnere den, den kommende onsdag, hvor de skal bruge den igen. Bare et eksempel på, hvad der kan opstå i sidste øjeblik og at hjælpen findes, når der er brug for den.

Det var med en passende stor spænding jeg bød velkommen til alle i går morges. Alle var på plads da klokken slog 10.00 og starten var gået.

Bob tog over og jeg satte mig ned i kollega gruppen og kunne slappe af. NU kørte det. Alle var på plads. 10 minutter efter puffede Nilsson til mig – JEG SOV med åbne øjne, så trykket havde nok været lidt højt forinden.

Det har været en suveræn spændende fornøjelse at arrangere, disponere over mange penge for hele arrangementet og med uundværlig backup med alt det praktiske fra kontoret og så herefter sidde træt og meget glad tilbage i stilheden og lade TV og radio køre uden at bemærke ret meget omkring, hvad der blev sagt eller vist på skærmen.

Det hele har været SÅ dynamisk og endnu engang med en klump i at halsen opleve, hvad en dygtig og superaktiv instruktør (Bob Gailey) kan bibringe de amputerede og ikke mindst – deres behandlere (fysioterapeuter og bandagister), så de handikappede kunne opleve og oplevede en MEGET ny verden. Det er bare SÅ bekræftende endnu engang at opleve.

Peter, en bruger-deltager, går egentligt meget godt og er forsynet med et af vores meget dyre, elektroniske knæled. Gangen er dog noget haltende og det fangede BG hurtigt og gjorde Peter til hovedperson i en del af programmet. Efter ca. en halv times instruktion og benhård træning – tænk. Peter gik bare pænt. Det er så hans (Peters) OPGAVE at huske på hvad han lærte i disse to dage og holde fast ved viden om at han KAN gå pænt, hvis han giver sig selv 2-3 uger med at holde fast i, hvad der er lært og træne sine muskler, for så bliver det en rutine han ikke mere tænker over. Det væsentlige og triste er, at med alle de finurlige måder amputerede bevæger sig på er kommet af, at de ikke har lært andet, da de "slippes" ganske hurtigt efter en kort genoptræning, og dermed bruger mange forkerte muskler på at kompensere for det eller de manglende ben, i stedet for at kunne lære at bruge, og træne deres resterende muskler optimalt i deres situation og orker at træne igennem, så de bliver ”normale” igen og kan gå med oprejst pande, brystet frem og med arme der svinger – FOR DE KAN GODT.

Tænk hvis vores system satte noget mere fokus på den gruppe af vores befolkning. Det er i det store danske budget en SÅ lille og SÅ overset  gruppe – den gruppe taler ingen om i politik – der er intet ”billetsalg” på den konto.

Det er RET trist

Det var ikke helt til at bære af glæde og stolthed – da BG takkede for sig og for de ideelle rammer for seminaret, og jeg afsluttede seminaret med: ”kom godt hjem”. Det var lykkedes - YES. Du milde - en afslutning. Mange jeg kendte af navn fra mange deltagerlister fik ansigter på og omvendt, som mange bemærkede.

Jeg får en evaluering senere i aften af en af mine svenske kolleger, som ville lave den efter indsamlede skemaer – på vej til Kastrup, hvor de flyver videre til tilsvarende møde, der starter i morgen tidlig kl. 9. Seje drenge!

NU er jeg godt nok træt – har skrevet lidt til og fra i de sidste timer og slutter her.......

15. September

Evalueringen kom i dag og var over al forventning: Ud af 5 mulige points, var gennemsnittet af de 7 spørgsmål til arrangementet 4,67. Mere kan man med rimelighed ikke ønske sig?

Klik på de enkelte billeder for forstørrelse

Første dag - bordopstilling til deltagerne

Pause udendørs i varmen

Anden dag - salen er omdannet til "gymnastiksal"

Instruktioner

Bob Gailey

Løbetræning!!!!!!!!

Lasse, 16 år og lårbensamputeret efter et uheld på scooter. Han er på idrætsefterskole, hvor hans definition er koncentreret omkring idræt. Han vil uden al tvivl vise sig ved kommende sportsbegivenheder for handikappede  - Måske en dag ved handikap OL?. Han slog en saltomortale med sin sprinterfod - en specialfod som vi er leverandør af.  

Der lyttes koncentreret

Alle er taget hjem