Ribbenssteg, røget og farseret
22. september 2013

Startside Feriehus i Provence Rejser-Ferier Ture i Danmark Fotoalbum Golf Biler Motorløb Diverse Solvarme Brændeovn Madopskrifter Links

 
 
 
  • Ingredienser til 2 personer

    • 1 stk. Røget ribbenssteg
    • 500 gr. hakket kalv / flæsk
    • 2 spsk. madfløde
    • 1 spsk. rasp
    • Krydderier: Grillkrydderi, cayennepeber, løgpulver, merian, salt og peber

     

  • Fremgangsmåde:
     
    • Rør faren i en skål eller i en køkkenmaskine og smag på den til undervejs. Mange viger tilbage for at smage på rå fars, men når man er sikker på oprindelsen, så skal man ikke holde sig tilbage. På den måde er der styr på smagen, inden man går videre
    • Tag en passende mængde fars og rul den ud på fugtet bagepapir til det bliver til to tynde pølser med en diameter svarende i diameteren på et strygestål
    • Læg disse pølser i fryseren 3-4 timer rullet ind i bagepapir, så de holder formen.
    • Obs. Resten af farsen egner sig glimrende til at lave frikadeller af.
    • Rids ribbenstegen i sværen, uden at komme ned i kødet.
    • Bor 2 parallelle kanaler med slibestålet i højre og venstre side af stegen i længderetningen.
    • Så langt - så godt.
    • Tag de frosne farsstænger (pølser) ud af fryseren og jag dem gennem de to kanaler i stegen, så der stikker lidt fars ud i begge ender.
    • Nu bliver det lige ud af landevejen.
    • Læg ribbenstegen på rist i en bradepande og salt ned omkring den og ned mellem sværene og så en tur i ovnen. HUSK vand i bunden af bradepanden.
    • 200 gr. i små to timer - hold øje med den undervejs, så sværen ikke branker. Stik en køkken nål ind mellem sværene og når saften er klar er stegen også klar
    • Man kan anvende en almindelig køkken ovn eller grillen. Når det gælder grillen er det vigtigt at man har styr på temperaturen.

           

    Servering

    • Stegen skæres i passende skiver og serveres med et godt stykke rugbrød med tandsmør og et godt glas kølig hvidvin til, så er der en ny oplevelse.

    Obs.

    • Er der overskud efter måltidet er det klogt at pakke kødet ind, før det kommer på køl, i stanniol og lade sværen være fri for indpakning, så har man stadig sprød svær dagen(ene) efter.

    God appetit

      Tilbage til opskrifter
    Top
         
     
    Dette Websted blev sidst opdateret 01. maj 2013