Berlin / Prag. November 2010

22. september 2013

     

Startside Feriehus i Provence Rejser-Ferier Ture i Danmark Fotoalbum Golf Biler Motorløb Diverse Solvarme Brændeovn Madopskrifter Links

 

 

 


13. november 2010

 

Turen gik via Scandlines linjen Gedser-Rostock. Til Gedser var der en køretur på små 2 timer og så et behageligt ophold på Færgen Kronprins Frederik's restaurant: Steaks & Seafood. Kig på menukortet her.

Turen over Østersøen var 1T45min. og så ligger motorvejen bare og venter. Der er ikke meget trafik sammenlignet med den anden sydgående motorvej i Tyskland (Hamburg, Hannover, Kassel, etc.) og hvor man tidligere var vant til de meget høje hastigheder og blinkende forlygter i bakspejlet, foregår det hele i relativ fred og ro. De fleste holder sig på omkring 130 km i timen og det kender vi jo hjemmefra.

At finde Scandic Hotel, Potsdamer Platz er uden problemer ved at følge anvisningerne fra GPS'en. Hotellet er spritnyt - åbnede 1. oktober.

Front view, exterior view, facade

Scandic's new Potsdamer Platz hotel opened its doors this week.

Værelset var dejligt indrettet og sengene var faste, brede og dejlige. Morgenrestauranten var denne fredag morgen et lille mareridt. Alt for mange mennesker og for få siddepladser. Det virkede ret kaotisk, men vi fik fyldt depoterne og rullede fra storbyen mod for mig ukendte Prag. Det er en smut på 360 km og igen ledte GPS'en os på vej.

 

Ved overgangen fra Tyskland til Tjekkiet skulle vi købe en vignet der gav os fri adgang til at benytte den EU sponsorerede motorvej. Måske lidt tankevækkende at EU har været med til at betale og EU borgere så skal betale for at køre på den, Jeg tror vi kunne lære lidt her i DK - lade vores udenlandske gæster betale for at benytte vores vejnet.

Vi kom frem uden problemer og de sidste par hundrede meter op til huset, hvor vi havde lejet en lejlighed, var en ultrasmal stump vej, hvor der ikke var langt mellem husvæggene i bilens lak.

 

Det var lidt af en udfordring at runde de skarpe hjørner på vejen op og der var kun én måde at køre ned igen - at bakke. Det gav lidt varme under trøjen.

Denne gang havde vi forregnet os - havde naivt ment, at vi kunne opleve denne by på 1½ dag, men det holdt bare ikke, så vi har bestemt noget til gode en anden god gang. Vejret var godt og vi kunne komme omkring uden varmt overtøj, så vi var heldige.

Da vi boede i lejlighed valgte vi selv at lave mad og skulle derfor købe ind. Det var en sjov oplevelse. Det er en meget billig oplevelse. Et indkøb der ville have ligget på omkring 250 Dkr. blev kun til lige omkring 120 kroner. Vi havde hævet 2.000 tjekkiste koruna hvor kursen er 30,26 og kunne bare ikke bruge de 1000 / 300 danske kroner så det var en rigtig aha oplevelse at kunne købe ind til 2 middage, spise i byen etc. Sjovt.

På vejen tilbage gik der lidt kløjs i navigatoren. Der var noget vejarbejde på motorvejen hvor vi blev ledt af og havde ikke mange ideer om retninger. så det var bare at stole på GPS'en. Den bragte os ud på små landeveje så vi oplevede noget helt andet end den rumlende trafik på motorvejen. Her gik det op og ned ad bakkede og smalle landeveje, gennem bittesmå landsbyer og efter en halv times eventyr, var vi tilbage på motorvejen og rullede ind i Tyskland igen - tæt ved Dresden. Vi ankom til Scandic hotel som planlagt og hyggede os der og ved Potsdamer Platz resten af dagen. Det var pludseligt blevet koldt - omkring 5 grader - så overtøjet blev taget i brug.

Oplevelsen fra forleden med den overfyldte morgen restaurant blev en helt anden og positiv oplevelse - måske fordi vi var tidligt på færde. Fredeligt kunne vi tage for os af retterne: Røræg, bacon, juice, brød, pålæg, ost, te, yogurt med frugt og meget mere.

Turen fra Berlin til hjemmet gik helt planmæssigt og igen fik vi lidt god mad ombord på færgen Kronprins Frederik.

Som altid blev vi mødt af vores lille rovdyr, som med stor glæde bød os velkommen hjem. Når vi er på disse smutture rundt omkring passes den små kat af vores kære naboer.

Se billeder fra hele turen - klik her

 

Top

Startside

Dette Websted blev sidst opdateret 13. november 2010