22. september 2013

     

19. juni 2010

Her kommer en lille fortælling om vores oplevelser fra byen i lagunen.

Vi rejste med SAS, som fløj direkte til og fra Marco Polo lufthavnen, som ligger på fastlandet. Herfra er der alternative måder at komme til Venedig på. Taxi eller bus over land til den store P-plads tæt på togstationen eller som vi valgte, transport per båd, som kunne sejle i almindelig fart, men som bestemt også havde kræfter til at sætte skub på. Vi valgte at købe en 72 timers billet, som kunne bruges til alle sejlruter - dog ikke sejlads med gondoler.

Her boede vi:

Vis stort kort

Venedig er lidt anderledes at finde rundt i end andre byer vi har besøgt. Da vi bad udlejer af lejligheden fortælle, hvilken adressen den havde, kom den korte besked at adressen var San Marco 4444 og det kunne vi ikke hitte ud af hjemmefra. Adressen kunne ikke findes nogen steder på Internettet, så det var ret spændende at møde udlejer og finde frem til stedet hvor vi skulle være i fire dage.

Det viser sig at Venedig er opdelt i forskellige byzoner, som hver har deres egne nummersystemer for ejendomme og derfor forvirringen, da de enkelte veje også har navne. Skidt - pyt - vi kom omkring og fandt rundt i byen efter egne "pejlemærker".

Gaderne er smalle og der rigtigt mange besøgende, så det gjaldt om at se sig lidt for, for ikke at tumle ind i den ene eller anden, da vi alle stopper op her og der for at se eller tage billeder.

Hele by systemet uden kørende trafik er fascinerende. Alt, lige fra fødevarer til kontormaskiner skal jo leveres rundt i byen og det sker på større eller mindre fragtbåde og herefter på trækvogne så stor respekt for de mange fragtfolk og bude, som med stort humør slæbte varerne rundt i byen.

Byen er rigtigt spændende at besøge, hvilket millioner af andre besøgende oplever årligt (byen har kun 60.000 fastboende). Mange mener at byen er overrendt og uudholdelig og det er den også, hvis man alene bevæger sig på strøget fra området fra stationen via Rialtobroen til Markuspladsen, men bevæger man sig ud i de små gyder bag de store strøg, opdager man en helt anden verden.

Vi var naturligvis på de steder der måtte ses, men der var trængsel overalt så det var god grund til at finde små steder, hvor vi kunne finde et par stole, et bord og en smilende tjener og så bare lade ro falde på og betragte livet.

Klik på billedet for billedserie

Vejrmæssigt kunne vi have lidt mere heldige. Vi landede mandag i solskin og gode varmegrader. Regnen kom tirsdag eftermiddag og holdt til onsdag eftermiddag. Det kunne være lidt besværligt at komme omkring i de smalle gader med de mange mennesker, hvor de fleste af os var udstyrede med paraplyer, men det gik dog.

Uheldet var ude efter Lisbeth. Vi havde spist på Hard Rock Cafe og da vi skulle derfra, tabte hun sit kamera, så UV-filteret blev smadret. Gevindet til selve objektivet blev trykket så filteret ikke kunne skrues af. Objektivet virker dog stadigt optimalt og selve kameraet slap uskadt fra kontakten med gulvet så alt i alt var det billigt sluppet.

Prisniveauet er ret pebret i Venedig, da det følger markedsloven. Mange besøgende, al transport er besværligt da det skal ske per både og håndkraft, så det er til at forstå.

Vi er sikre på, at vi må derned igen, da tiden vi var der ikke slog til at opleve alt det vi egentligt havde tænkt.

Tak for endnu en ny oplevelse

Og så en lille Smiley