Flagstang | |
22. september 2013 |
|
09. september 2006 Så kom flaget til tops. Anledning? Det er lørdag morgen, solen skinner og vejrudsigten lyder på smukt vejr i denne weekend og i ugen der kommer. 07. september 2006 Så kom eftermiddagen, hvor flagstangen skulle på højkant. Det gik let og ubesværet og vimplen flagrer nu fra stangens top. Selve flaget kommer først op den kommende lørdag, hvor det skal til vejrs i det kommende solskinsvejr, som DMI lover. Det er ganske rart at sidde herinde på pinden og se de rød/hvide farver blafre. Sådan ser vippebeslaget ud med muligheder for at justere flagstangen ind, så den er i vater. 01. september 2006 Efter rejse til Athen og kundebesøg i Jylland i denne uge, blev der tid til at få støbt soklen til vippebeslaget, som skal holde selve flagstangen, som pænt ligger og venter i haven. Silvan og Stork var helt overbeviste om, at der skulle bruges 20 sække universalcement á 25 kg, selvom min forstand ikke kunne forstå det. Hullet, som blev gravet i denne uge af Gartner Jan, og tak for det, er ca. 50 cm Ø og ca. 1 meter dyb. Grundet regn i dagene efter var der vand i bundet, men det kom op til overfladen i takt med, at den blandende beton fyldte mere og mere i hullet. Jeg hentede og betalte for de 20 sække og kunne låne en trailer for at køre det hjem. Stod og kiggede på hullet - kan det virkeligt rumme 20 sække? Det var svært at tro. Godt var det, at øjemålet ikke svigtede helt. Det viste sig, at der var behov for 8 sække i alt, så med en vis tilfredsstillelse gik turen tilbage til Stork med 12 sække og lidt penge retur. Ingen pardon. Jeg måtte selv lægge dem tilbage, hvor jeg havde hentet dem. Jeg hentede 20 sække á 25 kg = 500 kg. 8 sække blev fyldt i hullet = 200 kg. 12 sække retur og lagt på plads = 300 kg. 1000 kg igennem hænderne i dag. Gud ved hvad ryggen siger i morgen tidlig, men det går såmænd nok. ;-) Beslaget til flagstangen er et vippebeslag med justeringsskruer i tre plan, så det færdige resultat kan stilles helt i vater efter syv dages hærdning; næste weekend. Det bliver lidt spændene for første gang at skulle hejse eget flag her på matriklen. Den gode Jeppe kom med en rigtig god idé. Udenfor deres hus, hvor naboer passerer, har han placeret en lille infotavle som fortæller, hvorfor der flages den eller den dag. Sådan en skal naturligvis konstrueres. Næste weekend vil informationen naturligvis være: Vi flager for at vise vores glæde over den nye flagstang og derfor skal Dannebrog til tops. Dette kunne se sådan ud: Flag og vimpel er anskaffet i dag og er klare til premieredagen. Se forløbet af støbningen og det færdige resultat herunder. Klik på billeder samt på højre / venstre pile for at se alle billeder. Slutbilledet er af støbningen, dækket af cementspanden. Flagstangen venter på at komme på højkant ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 22. august 2006 Det har været et længe næret ønske, at anskaffe en flagstang for at kunne hæve dannebrog ved specielle lejligheder og mærkedage. Stangen er købt hos Silvan, Hillerød og kan måske blive leveret allerede i dag, som er lidt uheldigt, da vi rejser bort fra i morgen onsdag til lørdag eftermiddag, men så er den da i hus, så den kan blive rejst i næste uge Flagstangen leveres med et vippebeslag, så det er let at komme til toppen, når flaglinen går i "udu" eller andet fornøjeligt. Der skal støbes et fundament. Dybde 95 cm, og 35 x 35 cm, da stangen er 8 meter høj. Hullet skal graves, hvor der har stået større planter, så det bliver lidt spændende at finde ud at, hvos mange rødder jeg skal igennem, men fordelene er, at vi har fået en del regn her i august, så jorden er til at arbejde i. Der findes en del regler om flagning: Vimpler: Der findes næppe noget mere kedeligt end en tom flagstang, og derfor kan man hejse en Dannebrogsvimpel , når man ikke bruger sit flag. Vimplen bør være hejst dag og nat, og kun tages ned når flaget hejses. Vimplens længde er det halve af stangens og læg mærke til at vimplen skal kunne bevæge sig frit i alle retninger.
Flaget: Selvom man kan læse i
historiebøgerne at Dannebrog faldt ned fra himlen i slaget ved Lyndanisse i
Estland 15 juni 1219, så råder der uklarhed om det historisk korrekte i
denne påstand. Der blev på Valdemar Sejrs tid udkæmpet flere slag mod de
hedenske estere og det fra himlen kommende flag kan også sættes i
forbindelse med et slag, der blev udkæmpet i Fellin i det sydlige Estland
nogle år før.
Derfor er Valdemarsdag Dannebrog som nationalflag hører vi først om i midten af 1800 tallet, hvor kongelig resolution i 1854 "tillades alle og enhver i kongeriget at hejse Dannebrogsflaget uden split fra sin Ejendom og Bolig Gode råd om flag
Flagning med Dannebrog Der er en række flagdage i Danmark, hvor der flages med Dannebrog. Vi har lavet en oversigt over flagdage. Derudover kan der flages til festlige lejligheder som fødselsdage, bryllupper osv. (Se længere nede på siden) 23.05.2007 Flaget
hejses tidligst kl.0800, og hales ned senest ved solnedgang. På dage,
hvor solen står op efter kl. 0800, hejses flaget først ved solopgang. Den, der hejser flaget eller nedhaler det, skal fra begyndelsen have blottet hoved. Alle andre tilstedeværende rejser sig og tager front mod flaget, mens det hejses eller nedhales. Mænd blotter hovedet. Kilde: Ålborg Flagfabrik Flagning på halv stang: På visse mindedage og i anledning af dødsfald flages der på halv stang. Flaget hejses først til tops og forbliver oppe nogle sekunder. Derefter sættes det på halv, dvs. nedhales så langt, at flagets underkant befinder sig ud for midten af flagstangen. Når flaget skal hales ned, hejses det først til tops og forbliver oppe nogle sekunder, hvorefter nedhalingen finder sted. På bisættelsesdagen flages på halv, indtil bisættelsen har fundet sted. Derefter hejses flaget på hel, hvor det forbliver indtil solnedgang. Flagning med vimpel: Vimpel må man flage med både dag og nat - og af samme grund skal den være af godt, stærkt materiale. Ud over at det ser pænt ud, giver vimpelen også et vink om vindretning og vindstyrke
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Top |
Dette Websted blev sidst opdateret 01. februar 2009