Fredag den 28. maj
2004. Tiden er desværre ved at rinde ud for denne uges ferie. Vi
rejste fra Kastrup i høj, flot solskin lørdag 22. maj og havde en
dejlig tur til Nice med Icelandair / Kronerejser. Maden ombord er som
tidligere ikke den store oplevelse, så den er der ikke meget at skrive
om. Vi landede i dejligt vejr og fik hurtigt bagagen og skulle med en
propfyldt bus til Terminal 2, hvor området for udlejningsbiler
befinder sig. De tidligere år har vi været heldige med at bestille en
beskeden bil og så få en større / bedre model, men her fik vi hvad vi
betalte for - fint nok. Turen til Monaco er beskrevet under Formel 1
afsnittet -
klik her.
Dagene er primært tilbragt i solen, da vi ikke kan få nok af
den. I mandags besøgte vi Tove og Ivans hus i Flayosc. Måske skulle vi
have undværet dette, nu hvor de ikke er her mere, da huset og
omgivelserne ser triste ud, da der ikke er nogen til at vedligeholde
det. Vi må bare tænke på de mange gode minder vi har derfra.
Huset her i Théoule
er som altid dejligt at bo i. Størrelsen passer os og udsigten er jo
imponerende. De sidste morgener har det været lidt diset og her til
morgen var der lidt skyer for solen, men de er ved at forsvinde, så vi
igen får en solrig dag. Radio Riviera lover da også en god dag,
vejrmæssigt. Vi har igen købt forskellige delikatesser, som nedfrosset
skal pakkes ned og tages med hjem. I supermarkedet Geant har de store
rejer til næsten ingen penge og de har oksekød, der
smelter på tungen.
Vi rejser tilbage til
Danmark med minderne om gode dage og glæder os over, at vi kan have
både søndag og mandag (pinse) hjemme inden jobbet kalder. Turen
tilbage gik uden problemer.
Klik her for billeder. Det var flot, klart vejr hele vejen op
over Europa. Endnu engang var det storslået at se ned på Mont Blanc,
Klik her,
med den hvide sne. Indflyvningen fra Nordtyskland var ren parade -
over Østersøen, hvor der var udkig til Fehmern, Rødby, Gedser, over
Møn og videre til højre ud over vandet med Stevns på venstre side for til
sidst at slå det sidste venstresving over Peberholm og så lige ned på
landingsbanen. Solen skinnede lidt da vi landede og bilen blev hentet på
P1, hvor den kan parkeres til små penge. Hjemturen var præget af et
massivt opbud af fartkontroller, både med laser på broer samt ved
biler og motorcykler, men vi slap igennem. Vores lille kat snurrede
lige et par gange om sig selv da vi kom ind ad døren bare lige for at
sige, at den var glad for at se os. Dørene stod åbne resten af dagen / aftenen og
grillen kom på arbejde med spareribs og tilbehør.
Klik her
Se billeder fra maj 2004
Februar 2004: Endnu engang har vi
bestemt os for at holde vores maj-ferie i Provence, nærmere betegnet i
Théoule, hvor vi har været de sidste 2 år. Der er bare godt og rart at
bo her og her er let adgang til mange oplevelser. Klik på:
Huset
Vi lander den 22. maj
i Nice 10.35 og ser frem til den helt store oplevelse allerede samme
dag. Der køres Formel 1 i Monaco -
Program F1
2004, Monaco -
i denne
weekend og kvalifikationen afvikles mellem 14.00 og 15.00, så vi kan
lige nå det. Det er helt specielt at komme tæt på hele dette cirkus.
For 2 år siden kunne vi snige os helt ind til sidste sving inden
tunnellen, og vi kunne se racerne i glimt, men lyden !! Den er helt
uforglemmelig og besværet, ved at kante sig tæt på, er det værd. At
komme ind på officielle pladser omkring selve banen er helt umuligt
uden at man skal betale utroligt mange penge. Det er sikkert den
dyreste bane at besøge i Europa, men også den med de fleste og ældste
traditioner.
Vi flyver med
Kronerejser,
som nu flyver direkte fra Kastrup til Nice uden mellemlanding i
Billund, hvilket sparer tid både ud og hjem.
Efter besøget i
Monaco, går turen mod huset i Théoule langs vandet - formodentligt
gennem Cannes, hvis ikke byen er mere eller mindre lukket grundet den
årlige filmfestival. Det bliver dejligt at køre de sidste 150 meter op
på bjerget, få pakket ud og komme ud i solen på terrassen med den
uforlignelige udsigt - med en kølig velkomstdrink og se frem til 8
dage hvor der endnu engang bliver dømt afslapning. Mon vi også husker
at slukke mobiltelefonerne?
Temperaturen i Nice lige nu
|