22. april 2007 Aktuel side for 2007
16. Januar 2007 - De nye 2007 modeller dukker så småt op - Se her
Se: Monaco eller Spa i Belgien 2007
Kalender for 2007
Kørere i 2007
Kalender for 2006 + nye kvalifikationsregler for 2006 - Klik her
Kvalifikation 2006 - Klik her
Resultat for 2006 - Klik her
Kvalifikation ændres i Formel 1
Spanieren kommer til McLaren vel vidende at der ligger en masse udvikling og testarbejde foran teamet inden de har en bil der kan matche de allerbedste. McLaren fik slet ingen sejre i 2006, og det er første gang i 10 år at McLaren ikke har trukket en eneste sejr hjem, og det skal laves om siger Alonso.
Selvtilliden fejler ikke noget, selvom der må rumstere nogle tanker i hovedet på ham. Han kommer fra et team der har leveret bilen som virker væsentlig mere driftstabil end den han nu skal køre, men kun tiden vil vise os om Alonso kan løfte teamet op på topniveauet igen
13-07-06: 13:52 ifølge sporten.tv2.dk
Dagen før bilerne for første gang skal ud i officiel træning forud for weekendens franske Grand Prix, meddelte Formel-ledelsen, at der med omgående virkning laves om på reglerne.
Den tredje af de tre træningssessioner bliver skåret ned fra 20 til 15 minutter, så alle tre nu løber over et kvarter. Samtidig vil den tredje session begynder to minutter senere.
Samtidig meddelte ledelsen, at den fra den kommende sæsons start ikke vil tillade de enkelte teams at have tre biler med i fredagens træning.
.................................................................................................................
Vi følger meget med i afviklingen af Formel 1 og finder hele serien spændende. Rul ned på siden og læs om vores indtryk
Teams i 2006 - Rækkefølgen er ganske tilfældig
Ferrari. Michael Schumacher og Fillipe Massa
BMW Sauber. Nick Heidfeld, Jaques Villeneuve
Honda. Rubens Barrichello, Jenson Button
McLaren-Mercedes. Kimi Raikkönen, Juan Pablo Montoya
Midland (Mf1 Racing). Tiago Monteiro, Christijan Albers
Red Bull Racing. David Coulthard, Christian Klien
Williams. Mark Webber, Nico Rosberg
Renault. Fernando Alonso, Giancarlo Fisichella
Toyota. Ralf Schumacher, Jarno Trulli
Torro Rosso (Tidligere Minardi). Vitantiono Liuzzi, Scott Speed
Super Aguri. Takuma Sato, Yuji Ide
27. februar 2006 - Se den nye 2006 Renault racer med piloterne Giancarlo Fisichella og Fernado Alonso
Resultatet for 2004
Resultater for 2005
Teams i 2005 - Klik på billederne for forstørrelser
Ferrari BAR-Honda Renault BMW-Williams
West McLaren Mercedes Sauber-Petronas Red Bull Racing Cosworth
Panasonic Toyota Racing Jordan Toyota Minardi Cosworth
Klik på billedet - Favoritraceren for 2005 (her i huset)
Radikale regelændringer til 2005 og 2006 - 2005 (træder i kraft d. 1. marts 2005):
Karosseri:
Ændringer på karosseriet (aerodynamik) for at hæve frontvingen, bringe bagvingen fremad, reducere diffuserhøjden, og at rykke karosseriet foran bagenden længere tilbage.
Formål: Det anslås, at disse ændringer vil resultere i et tab af downforce på 20% eller mere, med et minimalt tab af træk.
Dæk: Et sæt dæk skal række til både kvalifikationen og løbet. Formål: Et hårdere dæk vil reducere hastigheden i svingene.
Motorer: Den samme motor skal benyttes i to komplette løbsweekender. Formål: En to-løbs motor vil give mindre kraft end en et-løbs motor.
2006: (træder i kraft d. 1. januar 2006):
Motorer:
Introduktionen af en 2,4 liters V8 motor sammen med en mængde restriktioner angående designet og tilladte materialer.
Begrundelse: at reducere kapaciteten er en sikker måde at reducere ydelsen (som TWG gentagne gange har anmodet om), mens tekniske restriktioner vil begrænse, hvor hurtigt ydelsen stiger. Det bedømmes, at ydelsen vil falde til omkring 700 hestekræfter sammenlignet med de 1000 hestekræfter de eksisterende motorer vil nå til 2006.
For ikke at bortdømme de små uafhængige hold, må de eksisterende 3,0 liters V10 motorer fortsat blive brugt i 2006 og 2007 betinget af en restriktion på antallet af omdrejninger, hvilket vil blive bestemt af FIA.
Begrundelse: Når vi har reduceret motorydelsen, behøver vi billige, men konkurrencedygtige motorer til de små uafhængige hold, inklusiv debutanter. En omdrejningsbegrænset 3 liters kan indstilles til at være konkurrencedygtig med en fabriks 2,4 liters enhed, men vil være langt mindre kostbar.
Den fulde tekst med 2006 motorreglementet er tilgængeligt ved forespørgsel. Disse regler påtvinger restriktioner på motorudviklingen sammenligneligt med dem, der allerede findes på Formel 1-chassiset. Sådanne restriktioner har på ingen måde undertrykt teknisk udvikling af chassiset, men de har forhindret en ukontrollerbar ydelsesstigning. På en lignende måde vil de foreslåede motorrestriktioner signifikant bremse raten af stigning i motorkraften. Den nuværende frihed har resulteret i motorer, der nærmer sig 1000 hestekræfter sammenlignet med det absolutte maksimum på 650 hestekræfter lovet da motorkapaciteten blev reduceret fra 3,5 liter til 3,0 liter i 1994/5 efter dødsfaldene på Imola.
01.09.2004
Prøv at klikke på www.formula1.com under kvalifikationer og løb og find frem til tidstagning, hvor man løbende opdateres med aktuelle resultater og stilling. Det er lige før man fanges mere af disse informationer, end dem vi får fra TV, men det kan sagtens kombineres.
23. maj 2004
Skuffelsen var stor, trods det at vi var forberedte. Byen var stort set lukket af og det var helt umuligt at finde P-plads uden at den ville koste det hvide . . . . Vi kom dog så tæt på som Casino'et, som kun kunne ses delvist grundet en tribune. Det var ved første kvalifikation, og brølet var der, den korte tid vi holdt i kø. Lidt længere fremme blev køen delt og dirigeret op, væk fra området og brølet fortog sig, efterhånden som vi blev tvunget ud af byen igen. Ved hver en lille vej stod politiet nu på vagt og lukkede af for uvedkommende kørsel.
07. marts 2004
Det er med store forventninger vi kan se frem til TV dækning for den kommende sæson. TV2 har i år rettigheder og lægger ud med stort, omfattende transmissionsprogram startende allerede fredag med fri træning, lørdag med hele kvalifikationssessionen og højdepunktet: Grand Prix om søndagen. Der bliver også en række genudsendelser for de, der ikke kan komme op om morgenen her i starten, hvor det foregår kl. 04.00. Ikke mindst - vi slipper for irriterende reklameafbrydelser. Se: TV2 Motorsport
I slutningen af maj rejser vi på ferie til Provence - endnu engang. Det er så heldigt, at vi ankommer til Nice midt på formiddagen den 22., hvor der bliver kørt kvalifikation kl. 14.00 til Monaco's Grand Prix. Vi har tidligere været tæt på denne begivenhed og håber igen at kunne liste os tæt på. Det er undersøgt hvad det vil koste at købe adgangsbilletter og det bliver bare ved tanken. Det er bestemt ikke for almindelige mennesker. Det bliver vildt stort endnu engang at skulle høre brølet fra motorerne. Og der bliver mobilopkald til vennerne, så de kan få lyden med.
Disse billeder markerer vel, at det IKKE er Ferrari, som vi satser mest på ;-)
Temperaturen i Monaco lige nu
Formel 1 2003
Her i huset går vi en del op i Formel-1. Sidste sæson var dog lidt kedelig set med manges øjne, da Ferrari dominerede næsten alle løb. Om man kan lide Michael Schumacher eller ej ændrer ikke, at han er en eminent kører med et utroligt seriøst team bag sig.
I 1999 oplevede vi, Carsten, Gert, Jens og EM, et Formel-1 løb live på Spa Francochamps i Belgien. Efter banen i Hockenheim er kortet ned til næsten den halve længde, er Spa banen sikkert den længste og mest spændende bane i Europa. Det er trist, der ikke køres Formel-1 her i 2003. Grunden er, at den belgiske regering ikke tillader cigaretreklamer, og da disse reklamer desværre er en stor indtægt for de fleste teams, kan det ikke lade sig gøre at køre her. Efter sigende forsøger man dog fra FIA’s side at finde et kompromis for 2004, så vi atter kan opleve Formel-1 på denne bane.
Det var en utrolig oplevelse – med pulsen helt oppe – hvinende motorer – højtalere der brølede - det hele er naturligvis seriøs motorsport som involverer utrolige summer af penge - men også et fornøjeligt cirkus, hvor der drikkes en pils eller to, handles i mange boder (til overpriser) etc. Det at ankomme til banen, lidt forsinket lørdag morgen, og høre brølet fra bilerne runge ud over skoven og P-pladserne, og allerede inden vi var kommet så langt, er ubeskriveligt. De små hår rejser sig på armene (på norsk hedder det ”Ståpels”).
Vi oplevede lørdagens træning samt kvalifikationen og herefter afviklingen af Formel 3000, hvor vores egen Jason Watt stod øverst på skamlen efter det ternede flag. Stor jubel hos alle danskere, og dem var der mange af.
Søndag – naturligvis Warm-up og senere skete det vi kom efter: Kl. 14.00 blev de røde lamper slukket og løbet kom i gang. McLaren vandt en dobbeltsejr med David Coulthard foran Mika Häkkinen og på 3. pladsen H.H. Frentzen i Jordan Mugen-Honda.
Mika Salo, som var afløser for Michael Schumacher, kom ind på en 7. plads. Schumacher havde tidligere haft et uheld og var ude af stand til at køre i en række løb dette år. Eddie Ervine kørte den anden Ferrari og kom ind på en 4. plads.
Vi sad på tribunen overfor garagerne med fokus direkte på Ferrari og McLaren og det var spændende at opleve hvordan de to teams fungerede. Da banen er så stor som den er, har man opsat storskærme. Lidt underligt at sidde midt i det hele og følge med i løbet på skærmen overfor (næsten som TV i stuen derhjemme). Se billedet "Pitstop Ferrari"
Efter løbet valfartede alle tilskuere ud på banen
De nye regler der gælder for 2003 med kvalificering har hjulpet meget på spændingen for året, da reglerne tilgodeser de mindre hold. De store (Ferrari, Mc.Laren og Williams) kørte fra alle i sidste sæson.
Træk musen over det enkelte billede og få beskrivelse - klik på billedet for stort format.
Temperaturen ved Spa banen
Startside
Opdateret 06. september 2008