DagsCruise på Øresund

22. september 2013

Startside Feriehus i Provence Rejser-Ferier Ture i Danmark Fotoalbum Golf Biler Motorløb Diverse Solvarme Brændeovn Madopskrifter Links

 

 

 

30. juni 2008

De timer vi var ombord på dette prægtige skib, bragte os godt rundt på Øresund. Udgangspunktet var naturligvis terminalen, hvor vi checkede ind i bilen - dvs. kørte ombord, for at parkere her - ganske smart og let at håndtere. 3 dæk op var vi kendte områder og tænkte tilbage på vores tur til Oslo i april, hvor vi boede så overdådigt.

Der lå en del krydstogtskibe både ved Langelinie med også i Nordhavnen som er opstået efter en tidligere karriere som losseplads.

Herfra gik det í omvendt rute end oprindeligt oplyst og gjorde hverken til eller fra. Forbi Trekroner og den store vindmøllepark, forbi Middelgrund fortet, lidt senere Flakfortet - dog nordom. Kursen stille og roligt lagt om fra nord til øst - til øst-syd-øst og sluttelig direkte mod Øresundsbroen, som vi naturligvis sejlede under. Fra toppen at skorstenene på skibet var der 7 meter til bunden af broen, så det var let at få et synsbedrag om at skidtet ramlede sammen med broen.

Videre sydpå ca. 5 mil, hvor kursen igen blev lagt mod vest og senere mod nord for at følge Sjælland op mod Dragør, Lufthavnen, Amager Strandpark og igen ind mod Københavns Havn. Vi sejlede ind gennem havnen langs Langelinie og næsten frem til Kongeskibets ankerplads. Her var der ikke så meget plads til vores skib og den mindre båd fra Spar Shipping på vej ud af havnen mod enten Flakfortet eller Hven. Den små Spar båd mente åbenbart at have forsejlingsret men fik lige et vink fra de kæmpe Bas-horn  der fik os alle til at hoppe en meter, da vi stod mere eller mindre under dem. Spar skibet fandt lynhurtig en alternativ kurs og blodtrykket faldt på plads efter dette brøl.

Jamen - vi var udendørs 90 % af tiden og fik masser af frisk luft og vejret var sådan til og fra med skyer og sol, men vi undgik regn og godt så.

Vi havde glædet os til den bestilte buffet, som vi tidligere oplevede som utroligt lækker og det var denne også, men andre havde åbenbart glædet sig lige så meget og der var en del trippen / trampen rundt om bordene for at få noget på tallerknerne - en anelse synd, da vores tidligere oplevelser har været i ro og med masser af hygge.

At vi så mødte tjener Morten, som diskede så dejligt op os på april turen til Oslo, var utroligt hyggeligt og et dejligt gensyn - han skal være far for første gang i staren af september og lovede at give os besked, når barnet er kommet. Sikke en dejlig kontakt vi har her, hvor tilfældighederne har skabt den.

 

Turen bragte os ind på indflyvningsruten til Københavns Lufthavn. En anelse nord for Drogden, kommer flyene i en lind strøm og så var det bare at skyde løs med kameraerne.

Nu er det sådan, at vi mennesker ikke kan få alt med den fortravlede buffet, som trods alt i alt var dejlig og velsmagende, så helheden fra turen er rigtig positiv og vi vil holde øje med, når eller hvis DFDS laver et tilsvarende arrangement - så er vi med sikkerhed passagerer igen.  

Klik på  billederne for forstørrelse og her kommer en Photo Story fra dagen oplevelser:
Klik her

29. juni 2008

I dag blev navigatøren sat til at finde Dampfærgevej på Østerbro, hvor DFDS færgen Pearl of Scandinavia ventede os, sammen med en masse andre mennesker og børn ;-)
Mere om turen snart og mon ikke der følger et billede med eller to.

1. maj 2008

DFDS annoncerer med endags cruise på Øresund til den beskedne sum af 278 kroner.

Turen sejles i højsommeren 2008

Arrangementet omfatter en 3½ times sejltur på Øresund og vi vil passere

  • Trekroner fortet
  • Den store vindmøllepark ud for Middelgrunden
  • Den nye Amager Strandpark
  • Københavns Lufthavn
  • Saltholm
  • Dragør
  • Under Øresundsbroen
  • Tilbage til København

Undervejs serveres der den store lunchbuffet inkl. 1 øl eller vand og kaffe. Alene det er prisen værd.

Afgang kl. 11.00 og tilbagekomst 14.30. Ingen problemer med at parkere bilen eller risikere at få parkeringsbøde. Det er muligt at parkere bilen ombord for den beskedne sum af 50 kroner.

Der sejles med Pearl of Scandinavia, som vi har de bedste erfaringer med. Klik her

Det vil bestemt være en hyggelig oplevelse og vejret vil med sikkerhed være perfekt på sådan en dag.

 

Top

Startside

Dette Websted blev sidst opdateret 25. april 2009