April/Maj 2001
En tur til Californien kan absolut anbefales. Der er så mange skønne oplevelser forbundet med en tur fra Fairfield i nord til Mexico i syd. San Francisco:
Det kan være svært hvis, som i vores tilfælde, at Mortens fætter og kusine, der bor i Californien, er med på sightseeing. De har jo været med så mange gange. Helt som vi danskere der har været i Tivoli og på Bakken.
Som forældre mener vi jo selvfølgelig, at et must i forbindelse med besøg, er at de skal opleve turen med cable car og en tur til Alcatraz. Men nej, det var ikke så spændende.
Morten måtte dog erkende efter hjemkomsten til Danmark, at det nok alligevel kunne have været et par spændende oplevelser. Har man set filmen Forrest Gump må man bare opleve et besøg på restauranten Bubba Gump Shrimp Co.
Et skilt på bordet har 2 sider.
Den første side hedder - Run Forrest Run, og den anden side Stop Forrest Stop. Sidstnævnte fortæller, at man ønsker tjeneren skal stoppe ved bordet. I forbindelse med bestilling af mad bliver der stillet spørgsmål omkring filmen. Det er i sig selv en oplevelse når Mette og Nicole ikke blot kan hele filmen udenad, men også kan replikkerne med samme dialekt som skuespillerne. Uden tøven svarer de på hvert eneste spørgsmål, hvor vi andre kun kan være med på nogle af dem.
Temperaturen i San Francisco lige nu
Startside
Dette Websted blev sidst opdateret 03. januar 2009