Salgsmøde i Spanien

22. september 2013

Startside Feriehus i Provence Rejser-Ferier Ture i Danmark Fotoalbum Golf Biler Motorløb Diverse Solvarme Brændeovn Madopskrifter Links

 

 

 



4. april 2009

Dette er ikke en fortælling om mit job, men hvad man kan opleve i forbindelse med jobbet.

Forårets store salgsmøde var forlagt fra det nordlige Sverige til Solkysten, Spanien, nærmere betegnet på hotel Confortel i Fuengirola.


Ankomst søndag den 29. marts og start af mødet kl. 16.00 og 2 timer frem
Afrejse torsdag kl. 15.15 fra hotellet og ankomst til Kastrup kl. 23.05 efter en mellemlanding i Frankfurt, da vi skulle fordeles i andre fly til hhv. Helsinki, Oslo, Stockholm og København.

Jeg må bemærke dette. Fly ud med mellemlanding i München var booket hos Lufthansa og på hjemrejsen fra Malaga til Frankfurt igen med Lufthansa. Fra Frankfurt til København var SAS operatør for Lufthansa og det mærkede man tydeligt – tydeligt er det at SAS er slidt. Lufthansas fly vi rejste med var relativt nye og lyse i indretningen. At komme ind i SAS flyet var en øv - oplevelse. Flyet, et MD 80, som er en opdatering af det gamle DC 9, kom med det første eksemplar i 1979, så modellen har 30 år på bagen. Ikke at jeg er betænkelig ved flysikkerheden, men MD 80 er et symbol på SAS’ økonomiske problemer og dermed opdatering til nye flytyper.
 
Hotellet var rigtigt dejligt og udfordrende var det at holde møde indendørs med den risiko at solen ville skinne og varmen brede sig, så vi kunne blive kuldrede.
Sådan gik det ikke.
Solen skinnede ind imellem og i de indlagte pauser, som ikke var specielt lange, dukkede vi op fra kælderen, hvor konferencelokalet lå, og nød de varme solstråler.




   
Kolleger i konferencelokalet

 


Klar til hjemrejse torsdag

Vi spiste sammen ikke bare i dagtimerne men også om aftenerne, som blev lange hver aften. Det lykkedes ikke at komme i seng én eneste gang på den rigtige side af tolv og vores salgschef HB bemærkede som afslutning, at når og hvis vi skal af sted igen, så må der komme lidt mere damp under kedlerne, da vi opførte os ganske pænt og ingen dyppede snablen. Er vi ved at blive voksne eller tog vi mødet seriøst. Jeg tror det sidste og at vi anvendte krudtet på det seriøse arbejde og derfor ikke havde meget tilbage at ønske om aftenen end godt og fredeligt samvær og ikke mindst god mad og en god drue til.

Tænderne blev på hotellet sat i:

Morgenbuffet:          Stegt bacon
Spejlæg
Jamon Serrano
Skinke
Frugt af mange arter
Diverse oste
Godt og sprødt brød
M.m.

Frokostbuffet          Stort set alt muligt fra
Fisk og skaldyr i mange varianter
Stegt kylling
Salater
Stegt svinekød
Stegt oksekød
Oste
Brød til
Frugt
M.m.

     

På restauranter nød jeg selv:

                                    Grillede rejer med Aïoli
En supermør oksefilet med pebersauce
Dybtstegte blækspruttestykker
Rejer, pil-pil
* Løgringe, dybtstegte.
Jamon Serrano (lufttørret skinke) med grønne asparges
Grillede Muslinger med rejer og hvidløg
- sikkert lidt mere.
J
Alt sammen med en kølig pils eller bedst – en god rødvin

* Jeg havde troet der kom noget som vi kender i DK, men her kom der en tallerken med et bjerg af tynde løgskiver, som var friterede og som den gode tjener bemærkede:
”You have to sleep on the balcony to-night, if you eat it all, sir”.
Det gjorde jeg nu ikke, men satte alligevel pris på at have et værelse for mig selv, som ikke alle mine kolleger havde. . . . .
Jeg forstår nok aldrig at vi som voksne mennesker skal dele værelser med kolleger, når der bliver brugt mange penge på sådanne møde. De penge der spares ved at dele værelser med kolleger er efter min opfattelse dårligt sparede penge. Vi mennesker bør kunne være os selv og alene nogle timer i døgnet.

Det var et sidespring.

Tirsdag morgen var der en rigtig smuk solopgang, som jeg fik taget disse billeder af.


Billederne er lagt i PhotoStory og kommer
her

Mange kan få den opfattelse af, at det at rejse til syden for at afholde salgsmøde er et af de større frynsegoder, men det holder ikke. Her var det koncentreret arbejde i de fleste af døgnets timer – selv under middagene blev der kastet gode ideer op, og da priserne er i bund på de kanter inden foråret og sommeren for alvor slår igennem, er det en rigtig god idé.

Endnu en oplevelse rigere 

 

Top

Startside

Dette Websted blev sidst opdateret 12. december 2009