21. juni 2007

Sommerjævndøgn - årets længste dag

Lørdag d. 21. juni passerer Solen det højeste punkt på dens årlige vandring hen over himlen. Denne situation, der indtræffer kl. 01:59 dansk sommertid, kaldes for sommersolhverv. Jorden hælder  Solens årlige gang på himlen skyldes, at Jorden kredser om Solen. Årsagen til, at Solen står højt om sommeren og lavt om vinteren, er, at Jordens rotationsakse hælder 23,5 grad i forhold til vores bane omkring Solen. Ydermere peger aksen altid i samme retning - mod Nordstjernen. Om sommeren hælder den nordlige halvkugle således ind mod Solen, hvilket resulterer i, at Solen står højt på himlen. Omvendt hælder den nordlige halvkugle om vinteren væk fra Solen, så den står lavt. Solens placering på himlen er dog ikke det eneste forhold, der bestemmer, hvilken bue Solen følger i løbet af en enkelt dag. Her spiller også den geografiske position en stor rolle. Således er der i årets løb ikke stor forskel på nat og dag nær ækvator. Polaregnene har derimod nat og dag, der hver varer ca. et halvt år. Store lokale forskelle  På vores breddegrader ligger forholdet mellem nat og dag mellem disse to yderligheder. I Danmark varierer dagens længde således mellem ca. 17,5 time ved sommersolhverv og ca. 7 timer ved vintersolhverv. Selvom Danmark er en lille plet på landkortet, er der dog store forskelle inden for landets grænser. Således vil dagens længde lørdag d. 21. juni være 18 timer og 6 minutter i Skagen, mens samme dag ''kun'' varer 17 timer og 17 minutter i Gedser. En tur til Skagen giver således 49 minutter mere solskin - hvis altså vejret tillader! Artiklen er lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium

20. marts 2008

Forårsjævndøgn - dag og nat lige lange

Kilde: DMI

Den 20. marts kl. 06.48 sker det. Solen står højest på himlen ved Ækvator, og vil derefter fortsætte med at gøre det på den nordlige halvkugle. Foråret vil atronomisk set være begyndt.

Om vinteren står Solen højest på himlen på den sydlige halvkugle, og når ved vintersolhverv at stå i zenith så langt mod syd som på 23,5° sydlig bredde.

Netop nu 'vandrer' Solen mod nord over Ækvator, og den dag det sker kaldes forårsjævndøgn. Nat og dag er stort set lige lange, og på Jordens nordpol står Solen nu op for først at gå ned næste efterår.

Der vil de kommende måneder ske en enorm opvarmning af den nordlige halvkugle. Astronomisk set begynder foråret først denne dag.

Selv om dag og nat i teorien skulle være lige lange, så er det rent faktisk ikke tilfældet - dagen er allerede 7-8 minutter længere end natten, og det er der en forklaring på.

Afbøjningen af solens lys i atmosfæren bevirker, at vi rent faktisk får det at se før solen reelt står op. Når Solen står en halv grad under horisonten vil dens lys rent faktisk nå os. På denne måde vinder vi lidt over fire minutter både morgen og aften.

Sommersolhverv 2008: 21. juni kl. 01.59
Efterårssolhverv 2008: 22. september kl. 17.44
Vintersolhverv 2008: 21. december kl. 13.03

15-12-07: 08:17 | af: Anders Brandt

Årets tidligste solnedgang
 

Selv om den korteste dag først er den 22. december, så er det den 15. december vi oplever årets tidligste solnedgang. Allerede fra i morgen bliver eftermiddagen længere.

Årets korteste dag er vintersolhverv den 22. december. Alligevel er det ikke den dag solen går tidligst ned. Det sker allerede en uge inden solhverv - nemlig den 15. december.

I dag går solen allerede ned kl. 15.46 i Odense, og den 22. december - ved vintersolhverv - går den ned kl. 15.48, og eftermiddagens længde med solen på himlen vil da således allerede være tiltaget med to minutter.

Den korteste dag er som bekendt ved vintersolhverv, der i år er den 22. december, hvor Jorden kl. 07.08 når sin yderste position, og præcis på det tidspunkt står i zenith over den sydlige vendekreds.

Solen fortsætter efter den 22. december med at stå senere op - og det gør den helt frem til den 29/12, hvor vi har den seneste solopgang.

Derefter forlænges dagen i begge 'ender'.

Det hele skyldes, at Jorden roterer om en akse, der hælder 23,5°, hvorved Jordens ækvatorplan ikke falder sammen med Jordens baneplan. Og samtidig er Jordens kredsløbsbane om Solen ikke er en cirkel.

Dette betyder en lille forskydning af solens op- og nedgangstider på hver side af solhvervet