Grillet grøntsagssuppe m. Jødisk fletbrød (Challah)
22. september 2013

Startside Feriehus i Provence Rejser-Ferier Ture i Danmark Fotoalbum Golf Biler Motorløb Diverse Solvarme Brændeovn Madopskrifter Links

 
 
 
  • Ingredienser kil suppen

    • 1 Squash
    • 3 Forårsløg
    • 6 tomater
    • 1 Grøn peberfrugt
    • 1 Rød peberfrugt
    • 1 Alm. løg
    • 1 Rødløg
    • 13 bønner
    • 5 asparges
    • Bredbladet persille
    • 3 stængler bladselleri med blade
    • 1 dåse hakkede tomater

     

    Ingredienser til brødet

  •           2 1/2 dl lunken vand
              50 gram gær
              1 tsk. salt
              4-5 spsk. sukker
              ca. 250 gram mel
              50 gram  plantemargarine
  • Fremgangsmåde:
  • Grill
    • Anvend kun grillkul med en brændværdi OVER 20.000 kilojoule / kg
    • Varm kullene igennem i grillstarteren
    • Kullene fordeles jævn på kul risten
    • Smør risten godt med olie
    • Luk spjældene så varmen ligger på ca. 200 gr.

     

    • Tilberedelse af suppen

      Grøntsagerne renses og squash & peberfrugt flækkes.

      Over direkte varme kommes grøntsagerne på grillen

      Grilles på begge sider med låget på, indtil de har taget godt med farve

      Jo sortere - jo mere smager suppen af grill…

                                    .........................................

      I køkkenet kommes alle ingredienserne i skål og blendes med en stavblender, til den ønskede konsistens er opnået.

      Tilsæt en håndfuld bredbladet persille i skålen og blend dette med.

      Kommes i en gryde, hvor der tilsættes 1 dåse hakkede tomater, salt, peber, paprika, tabasco samt 1 dl Beauvais ketchup.

      Her er virkelig mulighed for at være kreativ. Tag f.eks. halvdelen og smag til med en god karry.

      Suppen koges i 20 minutter ved svag varme.

                                         ...............................................................................

       
    • Tilberedelse af brødet.
    •  

      Gær, vand, salt og sukker røres godt sammen så gæren bliver opløst.

      Melet tilsættes lidt af gangen. Æltes med fingrene til dejen er blød og smidig.

      Del plantemargarinen i små stykker, og ælt det godt ind i dejen med fingrene.

      Drys lidt mel på overfladen og stil det til hævning i ca. 1 time med et klæde over.

      Efter hævning æltes dejen godt igennem på et bord.

      Dejen deles i 3 portioner og trilles til en pølse

      I den ene ende samles de 3 ender (pres dem sammen).

      Brødet flettes ved at yderste højre pølse lægges over den i midten, yderste venstre pølse lægges over den i midten - gentag dette, og brødet ender i en flot fletning.

      Pensles med pisket æg.

      Brødet grilles som når man bager pizza. Åbn begge spjæld, så der kommer god varme i grillen

      Vi anvender en pizzasten beregnet til grill. Brødet kommes på den varme pizzasten i grillen (nemmest at lægge det på noget bagepapir).

      Grilles i ca. 25-30 minutter, indtil det har fået en flot gylden farve.

      Efter 30 minutter så vores brød således ud…

      Virkelig “fluffy” og dejligt. Vent 10-15 minutter med at serverer brødet.

    Servering

    • Suppen serveres sammen med brødet, og pyntes med creme fraiche og purløg.

          

    Træk musen over det enkelte billede og få eventuel beskrivelse - klik på billedet for stort format.

                                                                                                       God appetit

  Tilbage til grillopskrifter
Top
     
 
Dette Websted blev sidst opdateret 03. april 2008