22. september 2013

Onsdag 21.12.2005 – Torsdag 29.12.2005 (fredag 30.12.2005)

Julen i Fairfield, Californien, 2005

Onsdag

Tidligt op kl. 4 og af sted mod Kastrup 4.45. Flyet gik præcist til tiden kl. 7.55 og vi mellemlandede i Heathrow et par timer senere for at skifte til en B 747, som bare er en STOR flyver.

Det var med lidt blandede følelser at sætte sig i sædet og vide, at her skulle vi opholde os de næste 11 timer og det føltes lidt uoverskueligt, men andre har prøvet det, så det går nok. Lidt indtryk fra turen over Atlanten og over det nordlige Canada og USA: 

• 11.50  Afgang fra Heathrow
• 14.00  Passerede Island
• 16.00 Passerede Grønland nord for Nuuk
• 19.45  Kursskifte ved Calgary mod San Francisco
• 20.10  Rocky Mountains starter
• 23.45 Vi lander i øsende regnvejr - Det var kl. 14.45 USA tid.
• Alle tider er danske normaltider

Det VAR lang tid at skulle opholde sig på samme sted, men det gik da, heldigvis ;-)

Efter landingen skulle vi igennem hele det amerikanske sikkerhedssystem, hvor der tages fingeraftryk og billeder af os af toldmyndighederne. Sikkerhedsniveauet er højt, men virker ikke hysterisk sammenlignet med tidligere besøg før den 11. september.

Bagagen var heldigvis kommet frem trods omlastning i Heathrow, London og Nicole modtog os i ankomsthallen, mens Mette cirklede rundt med bilen for ikke at skulle i P-hus.

Klokken var på det tidspunkt blevet ca. 16.00 USA tid og inden vi kom til Fairfield var den omkring 18.

Hugo var klar med kyllinger med ris, karrysovs og grønne asparges til. Det blev for os at et ret sent aftenmåltid og en masse snak og klokken blev 5 dansk tid, inden hovederne ramte puderne, godt møre. Det  blev til en lang søvn og vi var først oppe kl. 15.30 dansk tid – 6.30 USA tid

Torsdag.

Hugo skulle på arbejde

Turen gik til San Francisco og herfra til Alcatraz, som både var en interessant og skræmmende oplevelse. Uanset hvor store forbrydere de indsatte har været, var det utroligt rå forhold de måtte leve under. Vi var her et par timer og da vi skulle ned til båden, stod regnen ned i tove.

Tilbage til SF og til restauranten Bubba Gump, som har sit navn efter filmen om Forrest Gump. Stedet  ligger lige ud til Fischermans Warf og det var lidt synd for os, at det regnede så meget, da den smukke udsigt var helt gemt af lave skyer og regn.

Da frokosten, som var rigelig og velsmagende. var ovre, havde regnen stilnet af, så vi kunne komme videre, uden at paraplyerne var slået op, ret meget.

Herfra til endestationen for Cable Cars med en del ventetid, men det var værd at vente på. En virkelig oplevelse at køre og ned ad de stejle gade, hvor tusmørket begyndte at sænke sig.

Da vi kom tilbage efter rundturen, var det blevet mørkt og klokken var omkring 17. Tilbage til bilen og forbi ”The Tower”, der ligger højt over byen og med en imponerende udsigt – desværre stadig med en del regn. Helt deroppe, hvor vi gik rundt, møder vi 2 personer, som kommunikerer på dansk – er Verden lille?

Tilbage hjem via Bay Bridge og hjemme omkring 20, hvor Hugo bare havde de store bøffer klare fra grillen. Døren til haven var åben og temperaturen lå omkring de 15 gr. Alle billeder (260) fra onsdag og torsdag blev langt på den bærbare og set igennem af os alle.

Middag: Store bøffer med tilbehør

Fredag

I dag havde Hugo fri.

Hugo og jeg kørte en længere tur som bl.a. gik gennem Napa Valley, mens pigerne skulle have ordet negle og indkøb af julegaver (sidste øjeblik) og vi mødtes i et indkøbscenter og fik en god frokost sammen (sandwich) og så gik jagten på at få købt de sidste ting til julemiddagen. Vi splittede op og Hugo og jeg var forbi endnu et marked for at købe kæmpekrabber samt laks til grillen til middagen. Indkøbene for os sluttede med at købe små adaptere mellem EU og USA el-stik, så vi kunne få ladet vores forskellige apparater op (bærbar, telefoner, kameraer etc.).

Vi har fra morgenstunden haft skyfri himmel til let overskyet og kunne komme omkring i T-shirts – lidt underligt, årstiden taget i betragtning. Hugo har flere gange bemærket, at det er usædvanligt med så højre temperaturer.

Middag: Laks i ovn med en utrolig dejlig dressing og flødekartofler

Amerikanerne: Mange har et horn i siden på dem, grundet politiske holdninger, men ser man bort fra disse, sker alt her med effektivitet, smil, latter, og et højt serviceniveau. Alt er STORT – biler, motorveje, huse, smil, motorer, benzinforbrug, afstande, køer på motorveje m.m.. At der er bagsider er naturligt, men indtrykket er meget positivt. Jeg husker det samme fra 1996 i Atlanta, Georgia.

Lørdag har alle forretninger åbent, da det jo først er jul søndag den 25.12, så skulle der være glemt noget, så er der tid til at få det klaret.

Planer / tanker for de kommende dage:

Lørdag: Juleaften og hjemmehygge og forberedelser. Vi skal have en moppedreng af en gås, med brunede kartofler, rødkål og kartoffelmos, som er en tradition hos Mette og Hugo. Det bliver noget der ligner den danske julemiddag, men alligevel lidt anderledes. Risalamande er naturligvis med i menuen.

Søndag: Lake Tahoe, hvor vi regner med, at alle andre holder sig indendørs på deres juledag, så vi ikke skal forvente så meget kø-kørsel.

Mandag: Monterey via Highway no. 1, sydpå langs kysten

Tirsdag:? Bortset fra at vi skal begynde forberedelserne til hjemrejsen – ?

Onsdag: Afsked med Hugo tidligt og af sted formiddag for at komme til SF igen og komme ned i byen og ikke mindst Golden Gate Bridge og det er kun at håbe på at vejret er med os.

Det kom ikke helt til at gå sådan, hvilket er af det gode - ikke for fastlagte planer er godt.

Lørdag

Lidt småindkøb i Costco, som er et slaraffenland for alle. Her er alt fra bildæk over grill’er til de lækreste og møreste bøffer. Hugo forelskede sig i en massagestol, som kunne hjælpe på hans dårlige ryg, men den var SÅ grim og amerikansk i udseende, at Mette sagde fra. Lige de sidste par gaver blev købt, og så hjem til forberedelsen af julemaden.

Juleudsmykningen taler for sig selv. Det SKAL være stort derovre. Mette og Hugos udsmykning var absolut af den pænere og smagfulde slags, holdt i hvide lys. Der var rigelige eksempler andre steder på, hvor smagløst det kunne være, men masser af kulørte lamper.

Den stod på gås med hvide og brunede kartofler, rødkål og brun sovs. Vi, fra det gamle land, stod stort set for maden, selvom den skulle forbedredes på et nyt komfur og det blev heldigvis vellykket.

Kl. 18 skulle vi i kirke – der var sket et lille kiks omkring tidspunktet, så vi kom en halv time for sent, men fik dog det meste med. Det var for os meget anderledes, hvilket vi var forberedte på.

Vi havde en hyggelig juleaften med god mad og vin og mange dejlige gaver.

Alle var trætte og vi sluttede omkring midnat.

Søndag

Vi kørte af sted i øsende regn mod Monterrey (syd for SF) hvor vi gik en lang tur på Fishermans Warf og fik en dejlig frokost. Herfra videre ad 17 miles drive, som er en kystvej der går langs smukke strande. Den dag var der samtidig store bølger og der var en flok surfere ude at leje med vandet. Vejen gik forbi golfbanen Pebbles Beach, som er en ønskebane for de fleste golfere, ikke mindst blandt de professionelle. Vi fik billeder fra det berømte 17. hul, som er et ”umuligt” par 3 hul med en green der SKAL rammes. Sker det ikke. er bolden i umulig rough eller i vandet. Det MÅ være sjovt at prøve det.

Videre til Carmal, som lå i eftermiddagsmørke og juleudsmykning og så 2½ times kørsel hjem igen.

Sikkert er det, at vi laver mange kompromisser med de lange ture og risikoen for dårligt vejr. Det er lunt, men der kommer en del regn.

Middag: Fra hånden til munden – lidt forskelligt fra køleskabet

Der var lejet et par DVD’er, som der blev grinet meget af

17. hul på Pebbles Beach Golf Club og billeder fra klubben

Mandag

Hugo har fri i dag.

Vi lånte Mettes bil og kørte til Sacramento, som er hovedstaden for Californien. Vejret var skiftet til det rigtigt gode, med klar himmel og lune temperaturer.

Vi var downtown og ikke mindst i Old town, som skal udstråle det gamle western miljø – dog meget turistet. Der var ikke mange mennesker, men det er let at forestille sig, hvordan det må være i sæsonen.

På vejen hjem var vi forbi Outlet butiksmarked. Kæmpestort med alle slags butikker for diverse mærkevarer – alle til udsalgspriser. De er gode til at finde afsætningsmuligheder de gode amerikanere.

Middag: Hugo havde lavet den lækreste hummersuppe og spaghettisauce, som smagte utroligt godt. Én må huske at få opskriften på suppen af ham.

Suppe: I SF området er det et must at smage den lokale Clam Chowder Soup, som er en legeret fiskesuppe med bl.a. kartofler i. Den serveres typisk i runde, udhulede brød med en diameter på små 10 cm. Suppen smager så lækkert; også den skal der findes opskrift på.

Tirsdag

Turen, den sidste for denne gang, gik via San Quintin fængslet, som er det mest belastede fængsel i Californien – med de skrappeste fanger. Der sidder mange fanger på dødsgangen og det tager mange år fra deres dom, til evt. henrettelse grundet det amerikanske retssystem, med mange appelmuligheder. Den sidste henrettelse var i forrige uge – her havde den dømte ventet i sytten år og man kan fundere over dette – for eller imod. Med danske øjne??

Det øsede ned og vi kunne ikke komme så nær indgange, som ønsket. Vi forsøgte, men blev taget i opløbet af en fængselsbetjent som kom ud af sit bur og sagde de berømte ord: ”You’re not allowed to take pictures on the property of the state. You have to go back to the yellow line which is not the property of the state”. Den sætning har vi grinet meget af siden og brugt I mange andre sammenhænge.

Herfra – Videre til Golden Gate Bridge – stadig øsende regn, men det lykkedes at få nogle billeder med hjem.

Videre til Lombard Street, som er en meget stejl gade, der er forsynet med en række hårnålesving mellem boligerne.

Af sted op til Coit Tower med den store udsigt over SF. Vejret var blevet tåleligt, finregn. Forbi Twin Peaks som ligger helt oppe, men her var det desværre umuligt at komme ud, sådan regnede det.

Vi sluttede i ”Rainforest Cafe”, som egentligt er mere for de små børn, men fik lidt god mad og en slapper.

Middag: Vi havde inviteret på flæskesteg og havde regnet med at hente den i Nordic House, Oakland, som er indkøbscenter for typiske nordiske retter, men her havde de kun en 4 kg, dybfrossen steg, og den var ikke sådan at håndtere. Af sted til det meksikanske marked. Her kunne vi købe den lækreste mellemkam samt ”løst” flæskesvær og så var det bare at ridse sværen og binde den sammen med kammen – bingo. De sagde at det smagte godt – og det gjorde det så sandelig.

Onsdag

Pakke- og hjemrejsedag

Vi kørte fra Fairfield ca. 11.30 og var i lufthavnen ca. 13.00. Alt gik som det skulle indtil vi skulle træde ind i sikkerhedsområdet. Jeg gik forbi en officiel mand, som jeg troede var ved at vejlede en dame, men suk – han skulle se pas og overfusede / provokerede mig over at have gået forbi ham. Der var 2 muligheder: Tage diskussionen op med ham, da han ikke ville/kunne forstå at jeg passerede ham uden at vente på at han var færdig med damen eller lade ham føre sig frem og få det ud af det, han ønskede. Jeg valgte det sidste, selvom tænderne skulle bides godt sammen. Det modsatte var ikke til at overse. Det er dem der sætter reglerne.

Et eller andet sted føler jeg trods alt at det var mig der vandt kampen over ham, da han ikke fik mig derud, hvor han tilsyneladende ønskede det.

Som ved udrejse, skulle vi, som ved indrejse aflevere fingeraftryk og portræt.

Der var engang, hvor man kunne følge familie og venner til flyet – den tid er helt forbi. Ordet security hænger os ud af halsen, selv om det naturligvis er godt med sikkerheden. Det gælder ikke bare USA, men også England, som også har oplevet den meningsløse terror.

 Ved ankomsten til London, efter 10 timers flyvetid havde vi 4 timers ventetid til  næste flyafgang, videre til København. Det var lange timer, da vi var trætte efter en lang nat i trange sæder, men det var godt at blive kaldt ud til flyafgang kl. 16.15 og med en lille halv times forsinkelse lettede flyet og det blev meddelt, at vi ville lande i Kastrup ca. 17.20 – dansk tid og det var dejligt at vide, at vi snart ville være hjemme, vidende at Jørgen havde lovet at tænde op i brændeovnen så der ville være lunt og rart at komme hjem og naturligvis at gense den små Basse.

10 minutter før vi skulle lande blev det meddelt, at Kastrup var lukket grundet sne og at flyet ville returnere til London. Det var næsten ikke til at bære. Dødtrætte var vi og hvad nu?

I London blev vi ombooket til 18.30 dagen efter og fik en overnatning med spisning aften og morgen samt frokost. Hurra. Hvor vi elsker at bo på hotel. L

Vi havde været oppe i det meste af 36 timer og var helt færdige. 2½ time efter at jeg havde lagt mig, var jeg helt vågen igen, da det indvendige ur sagde – "så er det op". Tog en sovepille og sov godt til klokken syv morgen.

Tilbage til Heathrow fredag formiddag og håbe på at kunne få et tidligere fly på trods af, at vi ikke var de eneste der håbede på dette.

Kl. 11.45 fik vi grønt lys til en flyafgang 12.10 – denne var dog allerede forsinket til kl. 14.00, så det går rigtigt godt. Klokken er nu 12.45 og vi er i transithallen og håber på at trængslerne snart er ovre. Desværre levede British Airways op til vores nylige oplevelser – flyet kom ikke af sted til tiden, men 1½ time senere, grundet mangel på personale. Logistik??

Vi landede i Kastrup godt 24 timer efter første forsøg. Det var en lettelse at vide sig sikker på at være hjemme og bilen blev hentet på P-pladsen. Hjemme var der ild i ovnen og lunt og rart så en stor tak til Jørgen, som holdt huset lunt i vores fravær. Ikke mindst tak til Alexander (Panther), som sørgede for at Basse fik mad og vand i vores fravær.

Hvad skulle vi gøre uden gode og rare naboer?