|
Rygestop |
22. september 2013 |
|
07. juli 2006 Det går rigtigt godt med rygestoppet - Lisbeth taler meget sjældent om en cigaret - måske mest om den manglende lyst. Det er i overmorgen gået 11 måneder siden stoppet og flot er det. Søn Morten, som har røget siden sine helt unge år besluttede den 22. april 2006, at kunne mor stoppe, så måtte det også være muligt for ham, og nu ca. 2½ måned senere, holder han fast. Det har været svært og er stadig svært men dejligt at det kan lykkes. GODT GÅET, MORTEN Her er han, sammen med sin søde Marie den 16. april i år, 7 dage før rygestoppet 12. februar 2006 Forleden - mere præcist torsdag den 9. februar, er der gået et halvt år siden Lisbeths sidste cigaret blev slukket og det er bare flot. Det har ikke været let, men bøtten er vendt helt, sådan et specielt piberøg og cerutrøg får det til at vende sig helt i hende. Hun kan bare ikke klare lugten uden dog at være blevet fanatisk ikke-ryger. Hun klarer uden problemer at andre ryger og har på intet tidspunkt missioneret. Flot og godt gået. Rygestop 6. november 2005 I mange, mange år har Lisbeth været ryger – faktisk helt fra teenageårene. Gennem de senere år har det været tydeligt, at det ville være klogt at stoppe rygningen og ikke bare nedsætte forbruget af cigaretter. For et lille halvt år siden meddelte vores læge, at nu måtte det være og en lang sej kamp blev startet. Det var og er stadig hårdt, da trangen og lysten endnu er til stede, men ved hjælp af stædighed og Zyban. Det er en medicin der oprindeligt blev udviklet mod depressioner, som det dog ikke hjalp på.Til gengæld fandt man ud af, at det lettede abstinenserne ved rygestop. Zyban er lægeordineret og jeg ville gerne se den læge, som ikke omgående er med på tanken, da præparatet har en beviselig virkning. Vores læge Stig havde absolut kun gode ord om præparatet og ordinerede det omgående og lagde en plan, startende med pillerne i den første uge, hvor man stadig må ryge på fuld damp. Inden for uge 2 skal man helst stoppe med rygning, men man kan fortsætte med rygningen helt frem til og med uge 7. Herefter skal stoppet effektueres, da det ellers er spild af penge og tid at indtage. Det er ikke just billigt – 1000 kr. for 7 uger, men hvad betyder det, hvis det hjælper. Lisbeth valgte den hårde vej, at stoppe rygningen efter den første uge og det var bestemt ikke nogen spændende oplevelse for hende. Trangen hev og sled og påvirkede naturligvis humøret, men heldigvis ikke så slemt, som vi har oplevet ved tidligere forsøg. Kun én gang blev en køkkenlåge knaldet eftertrykkeligt i efter en lille og uvæsentlig diskussion. Kolleger, var i starten en lille plage, når bemærkninger som: ”Nå, nu igen", underforstået, den sang har vi da vist hørt nogle gange. Det er ikke just den form for hjælp der fremmer processen, men det kan samtidig give den ekstra vilje, at ”jeg skal vise dem”. På jobbet er der ikke nogen speciel rygepolitik, så det var og er en kamp, at være blandt rygere og have besluttet at stoppe. Det skal dog nævnes, at der nu er fuld opbakning og at der bestemt ikke mangler ros. Alle er enige om, at det er rigtigt godt gået. Lotte henviste til en CD udgivet af Forlaget Vækst, hvor Carsten Sommerskov er kendt for sine mange mentaltrænings Cd’er. Her købte vi 2 Cd'er "Farvel til Tobak" samt "Livsglæde og Energi". Er man ikke motiveret for at stoppe med at ryge, kan hans mentaltræning virke helt ligegyldigt, men Cd’en "Livsglæde og Energi" hjalp i starten af rygestoppet, da det var rigtigt svært. Det er en hård kamp der stadig bliver kæmpet, men hver dag har sin sejr og på onsdag den 9. november er det 3 måneder siden den sidste cigaret blev slukket. Der er samtidig lavet en præmieordning, hvor de penge, som blev brugt til røg indsættes på en konto, som hedder rygestop, og denne ”bank” bliver større og større. Måske kan den finansiere en ekstra lille ferie med tiden? ;-) Dette skilt er på ingen måde et signal om, at Lisbeth nu er blevet fanatisk ikke-ryger - Tværtimod, hun accepterer andres ret til at ryge (også i vores eget hjem) og lader alle der ryger gøre det uden at tage afstand, hverken i tanker eller fysisk. Skiltet pynter bare lidt på den grå baggrund . . . ;-) |
|
Dette Websted blev sidst opdateret 24. oktober 2008