22. september 2013

Igen havde vi fundet et hus i baglandet til kysten. En lille by med små 2 tusinde indbyggere og mange besøgende fra Danmark, hvilket vi først fandt ud af efter vi var kommet hjem igen.

Huset er lidt pudsigt indrettet - 2 etager, med hvert sit køkken og historien fortæller, at tidligere franske ejere ikke kunne blive enige om køkkenet skulle være i stueetagen eller på 1. sal og hvad gør man så - bygger 2 af slagsen. Til huset er der en mindre, men dejlig ugenert pool.

Byens kirke har et særkende. Fem minutter i hel, slår klokkerne timeslaget (ene). Det er sådan set Ok når klokken er et, to eller tre, men ud på de sene aftentimer kunne det være sin egen sag at lytte til elleve klokkeslag 5 minutter i elleve og så igen elleve slag når klokken var hel. Vi var dermed aldrig i tvivl om, hvad klokken var, når vi var i eller ved huset.

Vi spillede dengang stadig meget golf og havde betalt og booket for tre runder på baner i området, men som én af de få gange, blandede regnen sig massivt, så vi opgav hele historien og pakkede bilen, stod op kl. 3 om natten og kørte mod nord. Hele vejen til vi var kommet forbi Lyon væltede regnen ned, men her stoppede det så. Bilen kørte godt, humøret var sat på "hjem", så det gik bare over stok og sten og selv gennem Ruhr, omkring Bremen og Hamburg gled trafikken og lidt før kl. 23 kunne vi trække vejret og sige - endelig hjemme i godt vejr.

Gør det ikke - selvom det gik godt, så var det en lang tur i et stræk - det mærkedes specielt dagen efter.

Tilbage til oversigten